Lejeloven

Gå tilbage

Lejeloven

I Danmark er udlejning af fast ejendom reguleret ved flere forskellige lejelove. Lejelovene er særdeles komplekse, og det indbyrdes samspil er kompliceret. Det er ikke anbefalelsesværdigt som privat person eller ikke kyndig at give sig i kast med at forstå lejelovene, herunder deres indbyrdes sammenhænge.

Når man i daglig tale omtaler lejelovene, er det en samlebetegnelse for de forskellige love, der samlet regulerer udlejning af fast ejendom enten til bolig eller erhverv. De vigtigste love på området er

Lejeloven (bolig)
Boligreguleringsloven (bolig)
Almen lejeloven (almene boliger)
Erhvervslejeloven (erhvervslejemål)

Lejelovene tilsammen regulerer, hvilke aftaler parterne indbyrdes gyldigt kan indgå, samt hvorledes uoverensstemmelser mellem parterne skal afgøres. Derudover indeholder lejelovene et omfangsrigt regelsæt, der regulerer mere specifikke dele af lejeforholdet, herunder regler om ejendomsskatter, varmebetaling, lejerens brug af det lejede, udlejers adgang til det lejede, reglerne for opsigelse, regler om ophævelse, regler om vedligeholdelse, regler om betaling af leje, forbrugsafgifter og meget mere.

Lejelovene indeholder også regler om, hvor meget udlejer må kræve i leje samt regler om, hvordan lejen forhøjes eller nedsættes.

Læs mere om lejenedsættelse.

Det er vigtigt at indskærpe, at mange bestemmelser i lejelovene er præceptive, dvs. at de ikke kan fraviges til skade for lejeren. Udlejer og lejer har således ikke aftalefrihed, idet lejeren ikke vil være bundet af aftaler med udlejeren, hvis disse er i strid med de præceptive regler. Et eksempel herpå kunne f.eks. være, hvis lejer og udlejer aftaler en gensidig 3 måneders opsigelse. Dette vil ikke være gyldigt, idet lejeloven opererer med helt faste betingelser og regler for, hvornår en udlejer kan opsige en lejer.

Læs mere om tidsbegrænsning af lejeaftaler her.

Du er velkommen til at kontakte lejeretsekspert advokat René Wøhler, hvis du har et lejeretligt spørgsmål.