Ansættelses- og arbejdsret
WTC advokaternes arbejdsretsafdeling tilbyder rådgivning inden for ansættelsesret og arbejdsret. Vores advokater med speciale i ansættelsesret yder kvalificeret rådgivning, sparring og vejledning til lønmodtagere.
Lønmodtagere med og uden fagforening
Vi bistår primært lønmodtagere, der ikke er medlem af en fagforening, men også lønmodtagere, der er usikre på deres fagforenings vurdering og ønsker en ”second opinion”.
Rådgivning om ansættelseskontrakt
Vi hjælper med at forhandle vilkårene i din ansættelseskontrakt. Vi rådgiver bl.a. om eventuelle konkurrence- og kundeklausuler og om lov om erhvervshemmeligheder.
Håndtering af konflikter
Oplever du en konflikt på arbejdspladsen, står vores advokater klar til at støtte dig. Vi bistår ved tjenstlige samtaler, opsigelser og bortvisninger, og vi er med dig gennem hele processen – uanset om sagen afsluttes med indgåelse af forlig eller med afsigelse af dom.
Opsigelse i forbindelse med graviditet eller barsel
Vi har stor erfaring med sager om opsigelse under graviditet eller barsel, og vi har også bistået mange lønmodtagere i sager vedrørende forskelsbehandlingsloven.
Fri proces
En opsagt eller bortvist lønmodtager kan ofte få fri proces. Opfyldes betingelserne, ansøger vi om fri proces, hvilket betyder, at vores advokatbistand kan være uden omkostning for dig.
Vi har skrevet artikler om ansættelseskontrakter, ferie, opsigelse m.v., som du kan finde her.
Har du spørgsmål om ansættelsesret eller arbejdsret, er du altid velkommen til at kontakte vores specialiserede advokater.
Vi står klar til at bistå dig.
Kontakt en ekspert i ansættelses- og arbejdsret


Gabriel L. Martiny
Advokat (H) | Partner


