Når et byggeprojekt bliver forsinket, opstår ofte spørgsmålet, om entreprenøren har ret til mere byggetid. Det beror blandt andet på årsagen til forsinkelsen og på, om reglerne i AB 18 er fulgt.
Tidsfristforlængelse efter AB 18 § 39
I byggeprojekter er tidsplanen et centralt styringsredskab. Efter AB 18 § 39 har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, hvis arbejdet forsinkes af forhold, som entreprenøren ikke selv bærer risikoen for, f.eks.:
- ændringer i arbejdet krævet af bygherren,
- bygherrens forhold eller forsinkelse fra andre entreprenører,
- ekstraordinære begivenheder som krig, brand eller strejke,
- usædvanligt vejrlig eller offentlige påbud,
- forbud, som ikke skyldes entreprenørens forhold.
Entreprenøren har inden for rimelighedens grænser pligt til at forsøge at begrænse forsinkelsen mest muligt.

Krav om årsagssammenhæng
For at opnå tidsfristforlængelse skal entreprenøren normalt vise, at en af de forhold, der er omtalt i AB 18 § 39 er til stede, f.eks. vejrlig eller projektændringer, at forholdet har forsinket arbejdet på den kritiske vej i tidsplanen og at forsinkelsen ikke skyldes entreprenørens egne forhold.
Varsling ved krav om tidsfristforlængelse
Entreprenøren skal også varsle krav om forlængelse, hvis der foreligger en af de grunde, der er anført i AB 18 § 39. Derfor skal entreprenøren, hvis han forudser, at der vil opstå forsinkelse, snarest muligt orientere bygherren skriftligt, og heri rejse krav på tidsfristforlængelse.
Overholdelse af varsling har stor betydning for entreprenørens ret til tidsfristforlængelse, da den giver bygherren mulighed for at reagere og eventuelt ændre projektets planlægning og dermed formindske bygherrens mulige tab.Hvis ikke der varsles korrekt og rettidigt, risikerer entreprenøren at fortabe retten til tidsfrist forlængelse og skal i stedet muligvis betale erstatning eller dagsbod, hvis det er aftalt, til bygherren for den forsinkede aflevering.
Du kan også læse mere om enterpriseret her.
Har du spørgsmål til tidsfristforlængelse efter AB 18?
Har du spørgsmål til, hvornår du som entreprenør har ret til tidsfristforlængelse, eller til hvordan et krav bør varsles, er du velkommen til at kontakte en af vores specialister i enterpriseret.
Du kan også læse Har bygherre pligt til betale for udførte ekstraarbejder, der ikke er aftalt mellem parterne?
Har du spørgsmål?
Hvis du har brug for hjælp, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Kontakt en ekspert på området

Henrik Roslev Østergaard
Advokat (H) | Partner




