Hvorfor gifte sig – økonomiske overvejelser

Gå tilbage

Hvorfor gifte sig – økonomiske overvejelser

Når man gifter sig, bliver man helt automatisk omfattet af en masse regler og lovgivning, bl.a. om delingsformue, som medfører, at hvis man som ægtepar senere skal skilles, så skal man dele formuen ligeligt. Har man indgået aftale om særeje, deles formuen ikke ved skilsmisse. Det kan dog medføre, at den ene ægtefælle stilles økonomisk meget ringe, og i den situation kan det aftales eller afgøres ved domstolene, at denne ægtefælle skal modtage en (lille) del af den anden ægtefælles formue – et kompensationsbeløb efter Ægtefællelovens §§ 41 og 42.

Den ægtefælle, der modtager et kompensationsbeløb beskattes ikke heraf. Helt anderledes er det, når man er samlevende. Så er der ikke nogen lovgivning, der regulerer den økonomiske del af samlivet. Går samlevende fra hinanden, beholder hver især det, som vedkommende ejer – uanset om det er erhvervet, mens man boede sammen eller før man flyttede sammen med den anden og uanset længden af samlivet. Mange er i den vildfarelse, at der gælder en særlig regel om deling af samlevendes formue såfremt samlivet har varet i mere end 2 år. Dette er ikke rigtigt. Selv samlevende efter 30 år deler ikke, men tager de aktiver og den formue ud som man måtte eje.

Er der derimod aktiver som er købt i fællesskab (sameje) skal parterne indgå aftale om, hvem der beholder den pågældende ting eller det pågældende aktiv og så betale halvdelen af værdien til den anden. Der er også andre forskelle på ægteskab og samliv – ægtefæller kan give hinanden gaver uden at betale nogen form for gaveafgift, mens samlevende skal betale gaveafgift med 15%. Det er dog under forudsætning af, at gaven gives, mens man lever sammen, for ellers skal man betale almindelig indkomstskat af gaven – altså et noget højere beløb. Og det er her, man som samlevende skal passe på!

En domstolsafgørelse har nemlig pålagt en kvinde, der fra sin tidligere samlever modtog et større beløb, at betale almindelig indkomstskat af dette beløb. Det drejede sig om 2 samlevende – en mand, der var særdeles velhavende (god for ca. 250 millioner) og en kvinde, der var almindelig lønmodtager uden formue. Parret havde 2 fællesbørn og havde boet sammen i ca. 10 år. Da de besluttede sig for at flytte fra hinanden talte de om, at kvinden skulle have et større beløb af manden til at etablere sig på ny med bolig m.v. Beløbet var ca. 6 millioner kroner.

SKAT gjorde under retssagen gældende, at det beløb, der blev betalt til kvinden, først blev betalt efter samlivsophævelsen og derfor mente SKAT, at der skulle betales indkomstskat. Kvinden (og manden) mente omvendt, at gaven var givet før de ophævede samlivet og at det var aftalt, at kvinden skulle have en gave og at der var udarbejdet og underskrevet såkaldt gavebrev, der angav, at kvinden skulle modtage 6 millioner kontant.

Manden anmeldte dog først ”gaven” og betalte gaveafgift 6 måneder efter, at de flyttede fra hinanden. Retten gav SKAT ret i, at beløbet var betalt efter samlivets ophævelse, at det ikke var bevist, at gavebrevet var oprettet før samlivets ophævelse og at der ikke var tale om et skattefrit kompensationsbeløb. Der var således tale om en gave, der var givet efter samlivets ophør og kvinden derfor skulle indkomstbeskattes heraf.

Hvis nu manden havde givet gaven til kvinden, før de flyttede fra hinanden, skulle der alene have været betalt gaveafgift med 15%. Det havde også været muligt, at domstolene ville have givet kvinden et kompensationsbeløb, som manden skulle betale, idet hun nok i et vist omfang havde været med til at skabe mandens meget store formue – så havde beløbet ikke været skattepligtigt overhovedet.

Havde parret valgt at indgå ægteskab, så kunne de uden videre have aftalt stort set hvad som helst omkring deling og betaling af store beløb fra den ene til den anden, uden at dette på nogen måde havde udløst skat eller afgift.

Man kan i fortsættelse af denne afgørelse godt få tanken, at samlevende, som gerne vil dele (en del af) deres formue, måske skal gifte sig først og så blive skilt – dermed sikres, at et eventuelt kompensationsbeløb ikke bliver beskattet. Der er selvfølgelig tale om en konkret afgørelse, og man skal nok ikke blot gifte sig med henblik på at spare afgift eller skat ved samlivsophævelsen – men det er alligevel en ekstra overvejelse værd, og under alle omstændigheder skal man være ekstra opmærksom, på de økonomiske forhold og konsekvenser ved samlivsophævelsen, når man ikke er gift.

Det vil for de flestes vedkommende være en fordel, at drøfte de økonomiske og skattemæssige konsekvenser ved ”deling” efter samlivsophævelse med en familieretsadvokat således, at man ikke kommer i en situation, hvor man skal betale skat, som kunne have været sparet.

Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Lone Mørch, advokat Ditte Kjeldgaard, advokat Pernille Mary Marie Lauritsen eller advokat Nete Dahl-Sørensen.