fbpx

Passivitet efter reglerne i AB 18 – hvornår fortabes et krav?

Passivitet efter reglerne i AB 18 – hvornår fortabes et krav?

Passivitet efter reglerne i AB 18 – hvornår fortabes et krav?
Udgivet den 29. mar. 2022

Del artiklen

AB 18 indeholder en række nye regler om pligt til at give øvrige parter i en byggeproces meddelelse om krav, som er foranlediget af byggeprocessen, inden for nogle fastsatte frister. I nærværende artikel ser vi på, om man fortaber sin ret, hvis ikke kravet rejses inden for de fastsatte frister.

Formålet med reglerne

Ved gennemførelse af de nye regler for byggeri og anlægsvirksomhed – AB 18 – blev der indført skærpede og mere præcise regler om pligt til at meddele de øvrige parter i en byggeproces, hvis et forhold eller en situation medførte et yderligere krav på betaling eller forlængelse af frist etc.

Baggrunden for de nye regler er et ønske om at sikre parterne i en byggeproces bedre betingelser for at kunne forholde sig til situationer eller forhold, der har betydning for byggeriet. Når eventuelle krav kommer på bordet så tidligt som muligt, kan de bedre vurderes og drøftes, mens forholdene er ”friske”. Det er dermed også lettere at indgå aftaler om løsning af problemerne til fordel for alle parter, og de involverede kan bedre indrette sig efter de aftalte løsninger i den fortsatte byggeproces. Derfor er der i AB 18 lagt vægt på at reglerne, mere klart og tydeligt end de tidligere regler, beskriver, hvad de forskellige parter skal give besked om, fristerne herfor og omstændighederne herved.

Det udvalg der udarbejdede bestemmelserne i AB 18 overvejede også, om der skulle fastsættes præcise regler for, hvad manglende opfyldelse af meddelelsesreglerne skulle betyde for en parts krav, blandt andet om manglende opfyldelse skulle betyde bortfald af den krævede ret. Udvalget besluttede, at der ikke skulle fastsættes regler herom, hvilket betyder, at de almindelige regler om retsfortabelse ved passivitet fortsat er gældende – også efter AB 18.

Almindelige regler om fortabelse af ret ved passivitet

Efter de almindelige regler om fortabelse af rettigheder ved passivitet vil retten til opfyldelse af krav ved manglende overholdelse af frister – også kaldet passivitet –  ske efter en samlet vurdering af forholdene omkring kravet. Det vil blandt andet indgå i vurderingen, om pligten og fristen for at rejse krav er klart beskrevet i aftalen, og om modparten vidste, at der bestod et krav på grund af andre omstændigheder.

De nye reglers betydning

Det må forventes, at der fremover i høj grad vil blive lagt vægt på, om pligten til at give meddelelse om kravet og fristen herfor er overholdt, da dette nu er meget tydeligt beskrevet i AB 18. Reglerne indebærer, at krav skal registreres.

Hvis f.eks. en entreprenør mener, at have krav på betaling for ekstraarbejder for en række forhold på diverse byggemøder, giver det bygherre en berettiget forventning om, at der ikke er yderligere ekstrakrav ud over de, som er registreret på byggemøderne. I denne situation risikerer entreprenøren, efter de nye regler, at fortabe retten til at rejse yderligere krav på grund af den mere præcise beskrivelse i reglerne om pligten til at få registreret eventuelle krav. Hvis bygherren var gjort opmærksom på de anførte krav på anden vis, end ved rejsning af krav på byggemøderne, må det omvendt forventes, at entreprenørens krav, uanset de skærpede regler, fortsat kan gøres gældende, og dermed ikke er bortfaldet. 

Under alle omstændigheder stiller de skærpede regler til rejsning af krav, inden for fristerne, yderligere krav til deltagerne i en byggeproces om at være omhyggelige med registrering af krav, samt at kunne dokumentere kommunikationen mellem parterne.

Hvis du rejser et krav, vil vi derfor altid anbefale, at du skriver til de øvrige parter og sørger for at gemme meddelelserne.

Har du spørgsmål?

Hvis du ønsker at høre mere, eller har spørgsmål til artiklen, så er du velkommen til at kontakte os.

Del artiklen

Del artiklen med dit netværk