EU-Kommissionen vedtog den 10. juli 2023 en tilstrækkelighedsafgørelse, der skal bidrage til en mere smidig og sikker behandling af data mellem EU og USA.
Tilstrækkelighedsafgørelsen muliggør overførsel af personoplysninger til organisationer i USA, der har certificeret sig under det såkaldte ”EU-U.S. Data Privacy Framework” hos det amerikanske handelsministerium.
”EU-U.S. Data Privacy Framework” er en aftale mellem EU og USA, der fastsætter en række databeskyttelsesretlige forpligtelser, som de organisationer, der certificerer sig under ordningen, skal overholde.
Tilstrækkelighedsafgørelsen betyder, at virksomheder fremover kan overføre personoplysninger til certificerede organisationer i USA, uden at skulle tilvejebringe et overførselsgrundlag i databeskyttelsesforordningen. Det er derimod tilstrækkeligt at henvise til tilstrækkelighedsafgørelsen som overførselsgrundlag.
Læs mere her: EU-Kommissionen vedtager tilstrækkelighedsafgørelse vedrørende USA
Læs også: Databeskyttelse i 2023: Forbered din virksomhed på Datatilsynets fokusområder
Har du spørgsmål?
Hvis du ønsker at høre mere, eller har spørgsmål til artiklen, så er du velkommen til at kontakte os.