Mangler ved fast ejendom: Hvornår er sælger fortsat ansvarlig?

Mangler ved fast ejendom: Hvornår er sælger fortsat ansvarlig?

Mangler ved fast ejendom: Hvornår er sælger fortsat ansvarlig?
Udgivet den 27. nov. 2025

Del artiklen

Når man køber bolig, håber man at alt er i orden. Men hvem hæfter, hvis der opdages en mangel ved ejendommen efter overtagelse af ejendommen?

Hvornår er sælger fritaget for ansvar ved mangler i boligsalg

For at undgå ansvar vil sælger typisk sørge for at handlen omfattes af reglerne om ansvarsfraskrivelse i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Dette kræver dog, at sælger sørger for, at køber før købsaftalen underskrives, modtager:

  • en tilstandsrapport
  • elinstallationsrapport
  • tilbud om ejerskifteforsikring
  • sælgers tilbud om at betale halvdelen af forsikringspræmien på ejerskifteforsikringen.

Hvis køber har modtaget disse dokumenter, kan sælger som udgangspunkt ikke gøres ansvarlig for mangler ved ejendommen, som køber opdager efter overtagelsen.

Hvornår er sælger stadig ansvarlig for mangler?

Selv om sælger har sørget for at køber fik de anførte dokumenter, risikerer sælger fortsat at være erstatningsansvarlig for mangler når:

  • ​​Sælger har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt. F.eks.., hvis sælger ikke loyalt har oplyst om et forhold, der har væsentlig betydning for ejendommen – en forurening, skimmelsvamp eller selvbyg eller at sælger ikke har besvaret samtlige spørgsmål i spørgeskemaet i tilstandsrapporten fyldestgørende eller korrekt.
  • Hvis sælger har afgivet en garanti. Det kan være, at sælger har garanteret, at der ikke er en olietank på grunden.
  • Et forhold som strider mod en servitut eller offentligretlige forskrifter.
  • Sælger har opført bygningen med salg for øje.

Som sælger er det derfor – selvom man har fået indhentet og sendt tilstandsrapport etc. til køber inden købsaftalen underskrives – stadig vigtigt at sørge for, at køber har fået alle relevante oplysninger om ejendommen. En tommelfingerregel er, at sælger inden han underskriver købsaftalen, skal spørge sig selv – har køber fået alle de oplysninger som sælger selv ville have haft, hvis han skulle købe ejendommen?

Læs mere om Valg af ejerskifteforsikring kan have konsekvenser for køber

FAQ

Er sælger fri for ansvar, når køber har modtaget tilstandsrapport og ejerskifteforsikring?
Hvornår kan sælger stadig være ansvarlig for mangler?
Hvad bør sælger være opmærksom på?

Har du spørgsmål?

Hvis du har brug for hjælp til køb af ejerlejlighed, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Del artiklen

Del artiklen med dit netværk