Hvornår må du bo i dit sommerhus?

Hvornår må du bo i dit sommerhus?

Hvornår må du bo i dit sommerhus?
Udgivet den 6. jan. 2026

Del artiklen

For mange danskere er sommerhuset et fristed – et sted for ro, natur og familietid. Men hvor går grænsen mellem rekreativt ophold og ulovlig helårsbeboelse?


Reglerne for anvendelse af sommerhuse er detaljerede og ofte genstand for misforståelser. Nedenfor gennemgår vi de gældende juridiske rammer, herunder hvor længe og hvornår du lovligt må opholde dig i dit sommerhus, samt i hvilke tilfælde helårsbeboelse kan tillades.

Hovedformålet med reglerne om sommerhusbeboelse, er at sikre, at sommerhusområder forbliver rekreative og ikke gradvist omdannes til helårsbeboede boligområder.


Sommerhuse er til fritidsbrug

Som udgangspunkt må et sommerhus kun anvendes til ferie- og fritidsformål. Det betyder, at du ikke må tage fast bopæl eller folkeregisteradresse i et sommerhus, medmindre du har fået særlig tilladelse. Kommunen fører tilsyn med overholdelsen og kan give påbud om fraflytning ved ulovlig beboelse.

fritidsbrug WTC advokaterne

Selvom helårsbeboelse som udgangspunkt ikke er tilladt, må du som ejer opholde dig i dit sommerhus i hele perioden fra 1. marts til 31. oktober.

Fra 1. november til udgangen af februar må du fortsat benytte sit sommerhus i kortere perioder, eksempelvis i weekender, juleferie og lignende. Dog må opholdet ikke have karakter af fast bopæl – dvs. det må ikke være kontinuerligt, og du skal fortsat have din folkeregisteradresse et andet sted.

Men hvis du opholder dig i sommerhuset hele vinteren, uden afbrydelser, vurderes det som ulovlig helårsbeboelse.

Hvornår er helårsbeboelse tilladt?

I følgende tilfælde må du benytte sommerhuset til helårsbeboelse uden at søge om tilladelse – under forudsætning af, at du har været ejer af sommerhuset mindst 1 år og er:

  • Folkepensionist
  • Førtidspensionist
  • Efterlønsmodtager
  • Modtager af fleksydelse i henhold til lov om fleksydelse
  • Person på over 60 år og derover som oppebærer pension – det er afgørende, om der foreligger en reel pensionering.

Retten er personlig og bortfalder, hvis ejendommen sælges eller overdrages.

En pensionists ægtefælle, samlever eller nært beslægtede kan sammen med pensionisten benytte boligen til helårsbeboelse. Efter pensionistens død kan ægtefællen, samleveren eller den nært beslægtede fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret også.

Læs også Køb af sommerhus – det skal du vide

Dispensation til helårsbeboelse

Kommunen kan i særlige tilfælde give dispensation for helårsbeboelse i sommerhuset. Reglerne om dispensation er restriktive, hvorfor du må forvente, at det er vanskeligt at opnå en sådan.

Lokalplaner med helårstilladelse

I visse kommuner kan lokalplaner tillade helårsbeboelse i dele af sommerhusområderne – typisk hvor området grænser op til byzoner eller har eksisterende infrastruktur til helårsanvendelse.

Hos WTC advokaterne er vi specialiserede i ejendomshandler og kan hjælpe dig med at sikre, alle forhold vedrørende køb af sommerhus.

Sørg for, at du træffer en informeret beslutning – kontakt os i dag for at få den hjælp, du har brug for.

Du kan også læse mere om køberrådgivning her.

Har du spørgsmål?

Hvis du har brug for hjælp til køb af ejerlejlighed, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Del artiklen

Del artiklen med dit netværk