fbpx

Hvad betyder ”due diligence” ved køb og salg af en virksomhed?

Hvad betyder ”due diligence” ved køb og salg af en virksomhed?

Hvad betyder ”due diligence” ved køb og salg af en virksomhed?
Udgivet den 17. maj. 2022

Del artiklen

Står du og skal til at købe eller sælge en virksomhed, så er du nok flere gange stødt på begrebet “due diligence”. Men hvad dækker begrebet egentlig over, og hvad kan du som køber eller sælger af en virksomhed forvente af en due diligence-proces?

Undersøgelse af den virksomhed der skal købes

Før du underskriver en endelig købsaftale vedrørende køb af en virksomhed, foretager køber sammen med købers advokat en due diligence. Due diligence er en undersøgelse af virksomheden, hvor selskabets forhold bliver gennemgået i sømmene. Dette med henblik på at sikre køber, at virksomheden rent faktisk lever op til det, som køber er blevet stillet i udsigt. Den potentielle køber af virksomheden kan sammen med sine rådgivere i en due diligence både gennemgå selve virksomheden, men også virksomhedens vigtigste aktiver såsom fast ejendom, produktionsanlæg, kontrakter med andre virksomheder osv.

Det kan f.eks. være vigtigt at sikre sig, at de eksisterende aftaler fortsat står ved magt, efter virksomheden har skiftet ejer, herunder at aftaler med leverandører ikke står til at bortfalde eller blive ændret, eller at kreditten hos en leverandør bortfalder pga. den nye ejerstruktur. 

Det kan også være, at du som køber f.eks. ikke er blevet gjort bekendt med, at udlejer af virksomhedens lejemål har varslet en større stigning i huslejen, eller at der måske er et søgsmål på et større beløb på vej mod selskabet. 

Med andre ord er formålet med processen at sikre, at du som køber ikke køber “katten i sækken” og altså er fuldt ud bekendt med alle forhold, der er af betydning for virksomheden.

Overvejer du at stifte et selskab? Så bliv klogere på selskabsformerne her

Under due diligencen er det mest af alt købers rådgivers ansvar at sikre, at køber bliver gjort bekendt med alle de forhold, der er eller kan være vigtige for beslutningen om at gennemføre købet af virksomheden. Under due diligencen er det ofte nødvendigt at være bistået af advokat og f.eks. en byggesagkyndig, hvis selskabet ejer fast ejendom, og evt. også andre personer med fagkundskab inden for relevante områder.

Due diligence-processen kan sammenlignes med et advokatforbehold, når du køber et hus. Handlen er først endelig, når alle relevante dokumenter og forhold er gennemgået og accepteret af køber og købers rådgiver. Hvis der under due diligence-processen viser sig forhold af ikke uvæsentlig karakter, som køber ikke har været bevidst omkring og forringer selskabets værdi, kan køber almindeligvis vælge ikke at gennemføre handlen eller foretage en genforhandling af den aftalte pris.

Har du spørgsmål?

Hvis du ønsker at høre mere, eller har spørgsmål til artiklen, så er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt en ekspert på området

Helle Jørgsholm

Helle Jørgsholm

Advokat og partner (L)

Casper Vahr Glorvigen

Casper Vahr Glorvigen

Advokat (L)

David Slatcher

David Slatcher

Advokat og partner (H)

Del artiklen

Del artiklen med dit netværk