Skal jeg oprette testamente?

Skal jeg oprette testamente?

Skal jeg oprette testamente?
Udgivet den 27. feb. 2024

Del artiklen

Mange tænker, at et testamente ikke er nødvendigt. Den tankegang kan være skæbnesvanger for den længstlevende ægtefælle eller samlever, der måske er nødt til at forlade familiens bolig, hvis der ikke er sørget for, at du som længstlevende kan blive i boligen.

Er du enlig, kan der også være mange gode grunde til at oprette et testamente. F.eks. hvis der er bestemte personer, som du ønsker skal arve bestemte ting eller beløb, eller hvis der er personer, som du ønsker skal arve mindst muligt. Er du enlig uden testamente, og ikke efterlader dig arvinger, vil statskassen arve dig – mange millioner går til Staten som følge af manglende testamenter.

Læs også artiklen: Arver statskassen dig?

Vi har oplistet forskellige situationer, hvor du bør lave et testamente:


Du er enlig og har ingen børn

Uden et testamente vil arven efter dig gå til dine forældre. Lever de ikke længere, vil arven efter dig gå til dine søskende. Er du enebarn, vil arven efter dig gå til dine bedsteforældre. Såfremt ingen af dem lever længere, vil arven efter dig gå til dine forældres søskende. Har du ingen af de nævnte arvinger, vil arven efter dig gå til statskassen. Hverken kusiner eller fætre er dine legale arvinger.

Såfremt du ønsker, at bestemte personer skal arve bestemte beløb og/eller genstande (evt. som særeje), skal du oprette et testamente. Når du ikke har børn eller ægtefælle, kan du råde frit over hele din formue. Vælger du at begunstige velgørende foreninger med en del af din formue, kan der spares boafgift ved i et testamente at pålægge den velgørende forening at betale boafgiften, forinden de modtager arv efter dig. Dermed vil dine øvrige arvinger slippe for at betale boafgift og modtage arven efter dig ubeskåret. Denne konstruktion kræver (også) et testamente.

Du er enlig og har børn

Uden et testamente vil dine børn arve alt efter dig. Du skal bruge et testamente, hvis du f.eks. ønsker, at arven efter dig ikke skal ligedeles mellem dine børn, eller måske vil du gerne have, at arven efter dig bliver børnenes særeje. Du kan i et testamente råde over 3/4 af din formue, når du har børn. Skulle uheldet være ude, og du mister dine børn, vil arven efter dig gå til dine børnebørn subsidiært dine legale arvinger (forældre, søskende, bedsteforældre osv.). Har du ikke legale arvinger, arver statskassen dig, medmindre du opretter testamente.

Du er samlevende, og I har evt. fælles- og/eller særbørn

Uden et testamente er der ingen arveret mellem samlevende, uanset hvor længe I har boet sammen. Bliver din samlever (der evt. har særbørn) den af jer, som dør først, så vil situationen uden et testamente blive, at din samlevers børn arver alt, og du arver intet. Har din samlever ingen børn og intet testamente, vil arven efter vedkommende gå til dennes legale arvinger (forældre, søskende, bedsteforældre osv.), og du arver som samlever intet.

Såfremt I ejer fast ejendom i fællesskab, kan dette betyde, at familiens bolig må sælges (især hvis der er umyndige særbørn, som ikke må eje fast ejendom), medmindre du kan købe din samlevers halvdel af ejendommen (eller købe hele ejendommen, hvis den står i din samlevers navn alene). Dette kan ændres i et testamente.

Der kan i dag laves et såkaldt udvidet samlevertestamente. I et sådant testamente kan det sikres, at du som den længstlevende kan blive i familiens bolig efter din samlevers død i situationer, hvor du skal arve ”i konkurrence med” din samlevers børn. Visse betingelser skal være opfyldte, før der kan laves et udvidet samlevertestamente:

  1. På tidspunktet for oprettelse af testamentet skal I opfylde betingelserne for at kunne blive gift. Med andre ord – ingen af jer må sidde i uskiftet bo, være separerede (endnu ikke skilt), eller være fraskilte, hvor der ikke er lavet en deling af fællesboet (en såkaldt bodelingsoverenskomst).
  2. I skal på tidspunktet for din samlevers død enten have været samlevende de seneste 2 år eller have eller have haft børn sammen.

Er disse betingelser opfyldt, kan du som længstlevende arve som en ægtefælle (7/8 af din samlevers bo, jf. ovenfor). Der er dog ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo.

Du er gift, og ingen af jer har børn

Uden et testamente vil du som længstlevende arve alt efter din ægtefælle. Hvis du eller din ægtefælle ønsker, at bestemte personer skal arve bestemte pengebeløb eller genstande, skal det reguleres i et testamente.

Såfremt I dør samtidigt eller den længstlevende af jer dør uden at have lavet testamente og uden at efterlade sig børn eller ny ægtefælle, så vil boet efter jer deles med halvdelen til dine slægtsarvinger og den anden halvdel til din ægtefælles slægtsarvinger. Har ingen af jer slægtsarvinger, vil arven gå til statskassen. I begge situationer er der behov for at oprette et testamente.

Du er gift, og I har kun fællesbørn

Såfremt din ægtefælle dør først, har du som længstlevende krav på at sidde i uskiftet bo med fælles formue, hvis der ikke er særeje. Fællesbørn skal ikke samtykke først. Når du senere dør, vil arven tilfalde jeres fællesbørn til lige deling, uden at I behøver at oprette nogle dokumenter.

Men der kan opstå et problem, hvis du som længstlevende ønsker at blive gift igen eller af andre årsager ønsker boet skiftet og samtidig gerne vil blive i familiens bolig. Uden et testamente vil fællesbørnene arve halvdelen af boet efter din ægtefælle svarende til 1/4 af jeres samlede formue.

Såfremt et eller flere af jeres fællesbørn er umyndige, kan de ikke arve fast ejendom, med de forpligtelser det vil medføre. Med andre ord så skal du for at kunne skifte boet og blive i familiens bolig betale det, der svarer til ¼ af det samlede bo til fællesbørnene. Det er langt fra alle, der kan magte det økonomisk. I den situation er der behov for et testamente, som selvfølgelig skal oprettes, mens I begge er i live.

I et testamente kan din ægtefælle begunstige dig mest muligt. På den måde vil du som længstlevende arve 7/8 af boet efter din ægtefælle, og fællesbørnene arver 1/8 til deling. På den måde er situationen langt mere gunstig for dig. Ægtefællen kan således bevare 15/16 af den samlede formue.

Du er gift, og I har både fællesbørn og særbørn

Du har som længstlevende fortsat ret til at sidde i uskiftet bo med jeres fællesbørn, men det kræver et decideret samtykke fra din ægtefælles særbørn. Det er langt fra alle særbørn, der er interesseret i at give et sådant samtykke – især ikke hvor forælderen måske ikke har haft kontakt med særbarnet i lang tid o.lign. Uden et samtykke fra særbørn skal du skifte boet efter din ægtefælle med det samme.

Dette kan reguleres i et testamente. Hvis særbørnene ikke vil samtykke til uskiftet bo, vil du (som nævnt tidligere) med et testamente komme til at arve 7/8 af boet efter din ægtefælle. Børnene (fælles- og særbørn) arver så 1/8 til deling.

Du sidder i uskiftet bo

Når du sidder i uskiftet bo, kan du ikke i et testamente bestemme over den halvdel af det samlede bo, som tilhørte din afdøde ægtefælle. Du kan kun bestemme over din egen ideelle andel – har du børn, kan du i et testamente faktisk kun råde over 3/8 af det samlede bo ved testamente. 

Det kan derfor være en god ide at oprette et testamente, mens I begge lever. Du skal oprette et testamente, såfremt du ønsker, at arven efter dig skal være særeje for dine arvinger. Du ønsker måske at sikre dine arvinger i en evt. skilsmissesituation, således at arven efter dig ikke skal deles med en svigersøn/svigerdatter.

Der er måske tale om en ejendom eller virksomhed, der skal forblive i familiens eje, og som du ønsker, at dit barn under alle omstændigheder skal beholde.

Du har i et gammelt testamente vedtaget, at arven efter dig skal være ”særeje”

Har du oprettet et testamente før 1. oktober 1990, hvor arv gøres til ”særeje”, fortolkes det som om, du ønsker skilsmissesæreje. Skilsmissesæreje er ensbetydende med, at man har særeje ved en evt. skilsmisse (heraf navnet), og at særejet bliver til delingsformue ved død.

Det vil give din evt. ægtefælle mulighed for at sidde i uskiftet bo, når du dør. Har du i samme testamente bestemt ”særeje” for evt. børn eller andre, der skal arve efter dig, vil det ligeledes medføre, at de kan sidde i evt. uskiftet bo.

Har du ikke ønsket om, at dine børns ægtefæller skal kunne sidde i uskiftet bo – du har måske ikke tillid til, at de kan håndtere det økonomisk eller lign. – så skal du have tilbagekaldt dit testamente og ændret særejeformen til ”fuldstændigt særeje”. Skilsmissesæreje indebærer, at den længstlevende ægtefælle skal dele sin formue med afdødes bo. Det er primært et problem, hvis afdøde var insolvent eller har særbørn. 

En tredje mulighed er at lave et såkaldt kombinationssæreje. Kombinationen ligger i, at du har skilsmissesæreje under ægteskabet, som bliver til fuldstændigt særeje for den længstlevende. Dermed sikres, at den længstlevende beholder sin egen formue.

Børnetestamente

Endvidere har du brug for et testamente, såfremt du har mindreårige børn og vil fortælle, hvem du ønsker, der skal sørge for dine børn i det tilfælde, at du går bort, før børnene fylder 18 år. Du skal dog være opmærksom på, at myndighederne kun tager din bestemmelse i testamentet som en vejledning, da myndighederne tænker på barnets tarv. Men i langt de fleste tilfælde ser vi, at testamentet bliver respekteret.

Valg af bobestyrer

Ønsker du, at en bestemt person (ofte en advokat) skal sørge for, at dit bo behandles, som du ønsker, skal du lave et testamente med en såkaldt bobestyrerbestemmelse og evt. give bestemte instruktioner til den pågældende. Det er bl.a. en god idé med en bobestyrer, hvis du er bange for at dine børn bliver uvenner, eller du efterlader dig erhvervsvirksomhed. 

Vi anbefaler, at du opsøger en advokat, når du skal have oprettet et testamente. Kun på den måde er du sikret en skræddersyet løsning, der netop tilgodeser dine behov, så det bliver, ligesom du vil have det, den dag du ikke er her mere. Gå til en advokat med speciale i arveret og dødsboer. 

Læs også: Hvorfor benytte en advokat, når du skal oprette et testamente?

Har du spørgsmål?

Hvis du ønsker at høre mere, eller har spørgsmål til artiklen, så er du velkommen til at kontakte os.

Del artiklen

Del artiklen med dit netværk