Skal jeg oprette testamente?

Gå tilbage

Skal jeg oprette testamente?

Mange tænker, at et testamente ikke er nødvendigt. Den tankegang kan være skæbnesvanger for den længstlevende ægtefælle eller samlever, der måske er nødt til at forlade eller sælge familiens bolig, hvis der ikke er sørget for, at du som længstlevende kan blive i boligen.

Er du enlig kan der også være et stort behov for at oprette et testamente, såfremt der er bestemte personer, som du ønsker skal arve bestemte ting eller beløb eller som måske skal arve mindst muligt. Er du enlig uden testamente og ikke efterlader dig arvinger vil Statskassen arve alt – mange millioner går til Staten som følge af manglende testamenter.

Der er forskellige situationer, hvor du bør lave et testamente:

Du er enlig og har ingen børn
Uden et testamente vil arven efter dig gå til dine forældre. Lever de ikke længere vil arven efter dig gå til dine søskende. Er du enebarn vil arven efter dig gå til dine bedsteforældre. Såfremt ingen af dem lever længere vil arven efter dig gå til dine forældres søskende. Hverken kusiner eller fætre er dine legale arvinger! Har du ingen af de nævnte arvinger vil arven efter dig gå i statskassen.

Såfremt du ønsker at bestemte personer skal arve bestemte beløb og/eller genstande (evt. som særeje) skal du oprette et testamente. Når du ikke har børn eller ægtefælle kan du råde frit over hele din formue. Vælger du at begunstige velgørende foreninger med en del af din formue kan der spares boafgift ved i et testamente at pålægge den velgørende forening at betale boafgiften forinden de modtager arv efter dig. Dermed vil dine øvrige arvinger slippe for at betale boafgift og modtage arven efter dig ubeskåret. Denne konstruktion kræver (også) et testamente.

Du er enlig og har børn
Uden et testamente vil dine børn arve alt efter dig. Du skal bruge et testamente hvis du f.eks. ønsker, at arven efter dig ikke skal ligedeles mellem dine børn eller måske vil du gerne have, at arven efter dig bliver børnenes særeje. Du kan i et testamente råde over 3/4 af din formue, når du har børn. Skulle uheldet være ude og du mister dine børn vil arven efter dig gå til dine legale arvinger (forældre, søskende, bedsteforældre osv.). Har du ikke legale arvinger arver Statskassen dig medmindre du opretter testamente.

Du er samlevende og I har evt. fælles- og eller særbørn
Uden et testamente er der ingen arveret mellem samlevende uanset hvor længe man har boet sammen! Dette har den nye arvelov ikke ændret på. Bliver din samlever (der evt. har særbørn) den af jer, som dør først af jer to, så vil situationen uden et testamente blive, at din samlevers børn arver alt og du arver intet! Har din samlever ingen børn og intet testamente vil arven efter vedkommende gå til dennes legale arvinger (forældre, søskende, bedsteforældre osv.) og du arver intet!

Såfremt I ejer fast ejendom i fællesskab kan dette betyde, at familiens bolig må sælges (især hvis der er umyndige særbørn, som ikke må eje fast ejendom) medmindre du kan købe din samlevers halvdel af ejendommen (eller købe hele ejendommen hvis den står i din samlevers navn alene). Dette kan ændres i et testament.

Der kan I dag laves et såkaldt udvidet samlevertestamente. I et sådant testamente kan det sikres, at du som den længstlevende kan blive i familiens bolig efter din samlevers død i situationer, hvor du skal arve ” i konkurrence med” din samlevers børn. Visse betingelser skal være opfyldte før der kan laves et udvidet samlevertestamente:

1. På tidspunktet for oprettelse af testamentet skal I opfylde betingelserne for at kunne blive gift. Med andre ord – ingen af jer må sidde i uskiftet bo, være separerede (endnu ikke skilt) eller være fraskilte, hvor der ikke er lavet en deling af fællesboet (en såkaldt bodelingsoverenskomst).

2. I skal på tidspunktet for din samlevers død enten have været samlevende de seneste 2 år eller have eller haft børn sammen.

Er disse betingelser opfyldt kan du som længstlevende arve som en ægtefælle (7/8 af din samlevers bo, jf. ovenfor). Der er dog ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo.

Du er gift, og ingen af jer har børn
Uden et testamente vil du som længstlevende arve alt efter din ægtefælle. Hvis du eller din ægtefælle ønsker at bestemte personer skal arve bestemte pengebeløb eller genstande skal det reguleres i et testamente.

Såfremt I dør samtidigt eller den længstlevende af jer dør uden at have lavet testamente og uden at efterlade sig legale arvinger (forældre, søskende, bedsteforældre osv.), så vil boet efter jer deles med halvdelen til dine slægtsarvinger og den anden halvdel til din ægtefælles slægtsarvinger. Har ingen af jer slægtsarvinger vil arven gå til Statskassen! I begge situationer er der behov for at oprette et testamente.

Du er gift, og I har kun fællesbørn
Såfremt din ægtefælle dør først har du som længstlevende krav på at sidde i uskiftet bo med fælles formue. Fællesbørn skal ikke samtykke først. Når du senere dør, vil arven falde til jeres fællesbørn til lige deling uden at I behøver at oprette nogle dokumenter.

Men der kan opstå et problem, hvis du som længstlevende ønsker at blive gift igen eller af andre årsager ønsker boet skiftet og samtidig gerne vil blive i familiens bolig. Uden et testamente vil fællesbørnene arve halvdelen af boet efter din ægtefælle.

Såfremt et eller flere af jeres fællesbørn er umyndige kan de ikke arve fast ejendom med de forpligtelser det vil medføre. Med andre ord så skal du for at kunne skifte boet og blive i familiens bolig betale det der svarer til ¼ af det samlede bo til fællesbørnene. Det er langt fra alle, der kan magte det økonomisk. I den situation er der behov for et testamente, som selvfølgelig skal oprettes, mens I begge er i live.

I et testamente kan din ægtefælle begunstige dig mest muligt. På den måde vil du som længstlevende arve 6/8 af boet efter din ægtefælle (testamentsarv) og hertil kommer 1/8 i tvangsarv. Med andre ord så vil du arve 7/8 af boet efter din afdøde ægtefælle og fællesbørnene arve 1/8 til deling. På den måde er situationen langt mere gunstig for dig.

Du er gift, og I har både fællesbørn og særbørn
Du har som længstlevende fortsat ret til at sidde i uskiftet bo med jeres fællesbørn, men det kræver et decideret samtykke fra din ægtefælles særbørn. Dette er langt fra alle særbørn, der er interesseret i at give et sådant samtykke – især ikke hvor forælderen måske ikke har haft kontakt med særbarnet i lang tid o.l. Uden et samtykke fra særbørn skal du skifte boet efter din ægtefælle med det samme.

Dette kan reguleres i et testamente. Hvis særbørnene ikke vil samtykke til uskiftet bo vil du (som nævnt tidligere) med et testamente komme til at arve 7/8 af boet efter din ægtefælle. Børnene (fælles- og særbørn) arver så 1/8 til deling. Man kan i et testamente søge at ”overtale” særbørnene til at give samtykke til uskiftet bo. Dette kan ske ved, at man i testamentet angiver, at den/de særbørn, der samtykker til uskiftet bo, vil komme til at arve på lige fod med jeres fællesbørn, når du som længstlevende til sin tid afgår ved døden – en slags ”pisk/gulerod-situation”.

Du sidder i uskiftet bo
Når du sidder i uskiftet bo kan du ikke i et testamente bestemme over den halvdel af det samlede bo, som tilhørte din afdøde ægtefælle. Du kan kun bestemme over din egen ideelle andel – har du særbørn kan du i et testamente faktisk kun råde over ¾ af din ideelle andel af jeres tidligere fællesbo.

Det kan derfor være en god ide at oprette et testamente mens I begge lever. Så kan du i et vist omfang få mulighed for også at disponere over arven efter din ægtefælle, når han/hun dør. Særeje Du skal oprette et testamente såfremt du ønsker, at arven efter dig skal være særeje for dine arvinger. Såkaldt tredjemandsbestemt særeje. Du ønsker måske at sikre dine arvinger i en evt. skilsmissesituation således at arven efter dig ikke skal deles med en svigersøn/svigerdatter.

Der er måske tale om en ejendom eller virksomhed, der skal forblive i familiens eje og som du ønsker at dit barn under alle omstændigheder skal beholde.

Du har i et gammelt testamente vedtaget, at arven efter dig skal være ”særeje”
Har du oprettet et testamente før 1. oktober 1990, hvor arv gøres til ”særeje” fortolkes det, som om du ønsker skilsmissesæreje. Skilsmissesæreje er ensbetydende med, at man har særeje ved en evt. skilsmisse (heraf navnet) og at særejet bliver til fælleseje ved død.

Det vil give din evt. ægtefælle mulighed for at sidde i uskiftet bo, når du dør. Har du i samme testamente bestemt ”særeje” for evt. børn eller andre, der skal arve efter dig vil det ligeledes medføre, at de kan sidde i evt. uskiftet bo.

Har du ikke ønsket om at dine børns ægtefæller skal kunne sidde i uskiftet bo – du har måske ikke tillid til, at de kan håndtere det økonomisk e.l. – så skal du have tilbagekaldt dit testamente og ændret særejeformen til ”fuldstændigt særeje”.

En tredje mulighed er at lave et såkaldt kombinationssæreje. Kombinationen ligger f.eks. i, at du har skilsmissesæreje under ægteskabet. Normalt vil dette særeje blive til fælleseje når en af jer dør, men du bestemmer i stedet i et testamente, at det skal blive til fuldstændigt særeje i den situation.

Det kræver, at du både opretter en ægtepagt, der fastslår skilsmissesæreje og et testamente, der fastslår at det skal være fuldstændigt særeje ved død. Dermed undgår du, at dit særeje bliver til fælleseje og indgår i et evt. uskiftet bo o.l. Du kan faktisk med disse 2 dokumenter i hånden komme til at arve ikke mindre end 31/32 af den samlede ”formue” og alle sær-/fællesbørn vil kun arve 1/32 til deling, når din ægtefælle afgår ved døden.

Børnetestamente
Endvidere har du brug for et testamente såfremt du har mindreårige børn og ønsker at fortælle hvem du ønsker, at der skal sørge for dine børn i det tilfælde, at du går bort før børnene fylder 18 år. Du skal dog være opmærksom på, at myndighederne kun tager din bestemmelse i testamentet som en vejledning, da myndighederne tænker på barnets tarv, men i langt de fleste tilfælde vil testamentet blive respekteret.

Valg af bobestyrer
Ønsker du at en bestemt person (ofte en advokat) skal sørge for at dit bo håndteres som du ønsker skal du lave et testamente med en såkaldt bobestyrerbestemmelse og evt. give bestemte instruktioner til den pågældende.

Der kan i dag købes diverse paradigmer på internettet til små penge, men du anbefales at opsøge en advokat, når du skal have oprettet et testamente. Kun på den måde er du sikret en skræddersyet løsning, der netop tilgodeser dine behov så det bliver ligesom du vil have det, den dag du ikke er her mere.

En ting, der også er værd at tage med: du vil – hvis testamentet får utilsigtede konsekvenser – have mulighed for at advokatens ansvarsforsikring kan dække dit evt. tab i forbindelse hermed.

Har du spørgsmål til denne artikel er du velkommen til at kontakte advokat Nete Dahl-Sørensen på nds@wtc.dk og Pernille Lauritsen på pl@wtc.dk begge I Hillerød eller Ditte Kjeldgaard på dk@wtc.dk i Helsingør. Du er også velkommen til at kontakte os på 4822 0040.