Skærpelse af reglerne om reelle ejere

Gå tilbage

Skærpelse af reglerne om reelle ejere

Afspil video

Den 2. maj 2019 vedtog Folketinget en skærpelse af reglerne vedrørende reelle ejere. Reglerne er en overbygning til de allerede eksisterende regler om reelle ejere, som blev indført i juni 2017. Lovændringerne træder – for størstedelen af reglernes vedkommende – i kraft den 10. januar 2020. 

Formålet med reglerne er at forhindre kriminelle i at foretage hvidvask eller finansiere terror i ly af en selskabsskal – eller en mere eller mindre kompliceret selskabsstruktur.

Fejl og mangler kan føre til tvangsopløsning

Reglerne om reelle ejere er gældende for kapitalselskaber, kommanditselskaber, interessentskaber, visse foreninger, erhvervsdrivende fonde mv.

Konsekvensen af mangelfuld eller fejlagtig registrering af de reelle ejere, eller mangelfuld eller fejlagtig opbevaring af dokumentation om de reelle ejere, er i værste fald, at virksomheden bliver tvangsopløst.

Det er derfor vigtigt for ovennævnte virksomheder og disses ejere at sikre, at oplysninger om de reelle ejere er registreret og opbevaret korrekt og fyldestgørende.

Med de nye regler kan en virksomhed risikere tvangsopløsning, hvis

  • den ikke har registreret oplysninger om reelle ejere
  • de registrerede oplysninger om reelle ejere er mangelfulde
  • den ikke har opbevaret fyldestgørende dokumentation for oplysninger om reelle ejere.

Ny oplysningspligt for reelle ejere

Med de nye regler får alle fysiske og juridiske personer, der direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en virksomhed, pligt til at forsyne virksomheden med oplysninger om deres ejerskab. Det skal gøres, så snart de bliver bedt om det, så virksomheden kan vurdere, hvem virksomhedens reelle ejere er.

Pligt til løbende ajourføring og årlig fremlæggelse

Alle omfattede virksomheder skal mindst én gang årligt undersøge, om der er ændringer til de registrerede oplysninger om reelle ejere. Afhængigt af virksomhedens forhold kan det være nødvendigt, at undersøgelsen foretages oftere. Oplysningerne om undersøgelsen skal endvidere fremlægges på det årlige møde, hvor årsrapporten godkendes.

De nye krav til løbende/årlig undersøgelse og ajourføring af virksomheders ejerforhold tvinger virksomhederne til at tage stilling til, om de registrerede oplysninger er korrekte. Men det sikrer også, at Erhvervsstyrelsens registrering af virksomheders reelle ejere så vidt muligt er i overensstemmelse med de faktiske ejerforhold. Endelig fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at det er tanken, at Erhvervsstyrelsen med tiden skal have større mulighed for at føre kontrol med, hvilke virksomheder der overholder kravene til ajourføring.

Virksomheder forpligtes til at bidrage til kundekenskabsprocedurer

Med de nye regler har virksomheder pligt til at oplyse om deres ejerforhold, når de bliver anmodet om det af personer og virksomheder, der er omfattet af hvidvasklovens krav om kundekendskabsprocedurer. Det skulle gerne hindre, at nogle virksomheder ikke vil udlevere oplysninger om deres reelle ejere og på den måde forhindre, at andre kan udføre kundekendskabsprocedurer efter reglerne.

Indberetning af uoverensstemmelser

De virksomheder og personer, der foretager kundekendskabsprocedurer har fremover pligt til at indberette til Erhvervsstyrelsen, hvis de støder på uoverensstemmelser mellem deres kunders faktiske ejerforhold og de forhold, der er offentligt registreret hos Erhvervsstyrelsen.

De myndigheder, der efter loven (herunder hvidvaskloven og selskabsloven) er berettiget til at indhente oplysninger om virksomheders reelle ejere, er tilsvarende forpligtede til at indberette uoverensstemmelser.

Indberetning af uoverensstemmelser skal ske til Erhvervsstyrelsen ”hurtigst muligt”.

Har du spørgsmål?

Hvis du ønsker at høre mere, har spørgsmål til artiklen, eller er usikker på, hvad de nye regler betyder for dig, er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt en ekspert på området

Få mere viden

Konkurskarantæne

Hvad betyder konkurskarantæne? Konkurskarantæne betyder, at en person i en periode får et forbud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed, hvor personen ikke hæfter personligt og ubegrænset for

Læs mere »

Iværksætternes selskabsform på vej ud

Kun fem år efter indførelsen af iværksætterselskabet, fremsatte regeringen i sidste uge forslag om at afskaffe IVS’et. Kunne man have benyttet lejligheden til at indføre andre tiltag for at begrænse svig og afgiftsunddragelse blandt nystartede selskaber? Det får du vores bud på her.

Læs mere »