Med en nylig lovændring i Konkursloven er betalingsstandsningsinstituttet blevet afskaffet, ligesom reglerne om tvangsakkord er ophævet. I stedet er der indført et rekonstruktionsinstitut, der tillige indeholder regler om tvangsakkord.
Lovændringerne er betydelige, og som noget nyt er der i Konkursloven blandt andet indført mulighed for, at allerede misligholdte aftaler eller allerede ophævede aftaler kan kræves videreført helt eller delvist, hvis den af skifteretten udpegede rekonstruktør kræver dette.
I det følgende gennemgås en række af de væsentligste bestemmelser om rekonstruktion. Som anført ovenfor har reglerne også væsentlig betydning for de virksomheder, der er aftalepart med en virksomhed, der tages under rekonstruktionsbehandling.
Betingelser for indledning af rekonstruktion
Der er to former for rekonstruktion. Den ene form er tvangsakkord, og den anden form er virksomhedsoverdragelse. En rekonstruktion skal indeholde mindst ét af disse elementer. En rekonstruktion kan således godt indeholde begge elementer samt andre elementer, eksempelvis kapitaltilføjelse.
En tvangsakkord kan gå ud på procentvis nedsættelse eller bortfald af fordringen mod skyldneren, betalingsudsættelse, likvidationsakkord eller en kombination af disse.
Et hovedformål med lovændringerne har været at give regler, der åbner mulighed for videreførelse af virksomheder, som er levedygtige, men som er midlertidigt insolvente. Dette formål søges blandt andet opfyldt ved at overdrage virksomheden helt eller delvis, således at virksomheden eller dele af virksomheden kan bevares af hensyn til medarbejdere og aftaleparter. Baggrunden for at indsætte konkrete regler i Konkursloven om virksomhedsoverdragelse var særligt med henblik på at sikre, at kreditorerne fik mulighed for medindflydelse på processen. Salg af enkelte aktiver, bortforpagtning, leje eller udleasing af aktiver er ikke at betragte som en virksomhedsoverdragelse, hvorfor sådanne handler ikke vil skulle forelægges kreditorerne til samtykke.
Indledning af rekonstruktion
Rekonstruktionen kan begæres af skyldneren eller en kreditor, når skyldneren er insolvent.
Begæringen skal indeholde forslag til rekonstruktør og tillidsmand. Rekonstruktøren vil typisk være en advokat. Tillidsmanden vil typisk være en revisor. Det er et krav, at rekonstruktøren og tillidsmanden begge er habile i forhold til skyldner.
Skifterettens modtagelse af rekonstruktionsbegæringen etablerer tillige fristdag.
Rekvirenten, der indleverer rekonstruktionsbegæringen, vil skulle stille sikkerhed for omkostningerne ved rekonstruktionens behandling. Typisk vil sikkerhedsstillelsen udgøre kr. 30.000. Endvidere vil rekvirenten skulle stille sikkerhed for en eventuel efterfølgende konkursbehandling. Denne sikkerhed udgør tillige typisk kr. 30.000. Rekvirentens hæftelse for omkostningerne bliver kun aktuel i det omfang skyldnerens midler ikke er tilstrækkelige til at dække de faktiske omkostninger. Rekvirenten hæfter ikke for omkostninger, der overstiger den stillede sikkerhed.
De eksisterende regler omkring virksomhedspanthavers sikkerhedsstillelse med kr. 50.000 for omkostningerne ved konkursbehandlingen er fortsat gældende.
Rekonstruktionsforløbet i hovedtræk
Skifteretten beskikker ved indledning af rekonstruktionsbehandlingen en eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand for skyldneren. Samtidig hermed fastsætter skifteretten tidspunktet for et møde med fordringshaverne, hvilket møde skal holdes senest 4 uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning.
Senest én uge efter rekonstruktøren er blevet beskikket af skifteretten sendes en meddelelse til samtlige kendte kreditorer m.fl. Der er fastsat nogle lovmæssige mindstekrav til den meddelelse som rekonstruktøren udsender. Meddelelsen skal indeholde regnskabsoplysninger, oplysninger om skyldnerens vigtigste aktiver og passiver, og så vidt det er muligt en kreditorfortegnelse med angivelse af stillede sikkerheder, samt en redegørelse for årsagerne til og formålet med rekonstruktionsbehandlingen. Endelig skal der oplyses tidspunktet for mødet med kreditorerne (4-ugers-mødet).
Senest én uge før det annoncerede 4-ugers-møde skal rekonstruktøren fremsende sit forslag til rekon-struktionsplanen, således at kreditorerne får mulighed for på et oplyst grundlag at stemme om planen. Rekonstruktionsplanen skal indeholde en nærmere redegørelse for, hvilken type forslag til rekonstruktion der agtes fremsat. Der skal således redegøres for, om der er tale om en tvangsakkord og/eller en virksom-hedsoverdragelse. Herunder skal det mere præcist angives, om forslaget drejer sig om gældsnedsættelse eller betalingsudsættelsesakkord, henholdsvis om der er tale om en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse. Endvidere skal der fremsendes oplysninger om en række regnskabsmæssige forhold, ligesom re-konstruktøren skal redegøre for de væsentligste skridt, der agtes foretaget under rekonstruktionsbehand-lingen, eksempelvis oplysning om, at skyldneren skal have tilført yderligere kapital, eller om der bør ske afvikling af dele af virksomheden m.v.
Forslag til rekonstruktionsplanen skal tiltrædes af skyldneren, ligesom både rekonstruktøren og tillids-manden skal afgive erklæring, hvorvidt planen efter deres skøn er gennemførlig.
Hvis rekonstruktionsplanen ikke vedtages, ophører rekonstruktionen, og skyldneren tages under konkurs-behandling. Vedtages rekonstruktionsplanen fortsættes rekonstruktionsbehandlingen. Den samlede tid der kan gå til rekonstruktionsbehandlingen er maksimalt 12 måneder, hvilket dog tillige vil kræve kreditorernes løbende accept af fristforlængelser.
Det endelige rekonstruktionsforslag skal foruden vedtagelse af kreditorerne tillige stadfæstes af skifteret-ten, før det er gyldigt. Rekonstruktionen ophører, såfremt forslaget bliver stadfæstet af skifteretten, forslaget bliver forkastet af kreditorerne, eller hvis skifteretten nægter at stadfæste forslaget.
I rekonstruktionsforløbet kan rekonstruktionen tillige bringes til ophør, hvis skyldneren ikke er insolvent, skyldneren ikke samarbejder loyalt, skyldneren begærer det, eller rekonstruktionen er udsigtsløs.
Retsvirkninger af rekonstruktion
Under rekonstruktionsbehandlingen bevarer skyldneren som udgangspunkt rådigheden over sine aktiver, men skyldner må ikke foretage dispositioner af væsentlig betydning uden rekonstruktørens samtykke.
Manglende samtykke vil altid udelukke aftaleparten fra at få fortrinsret til udlodning efter Konkurslovens § 94, hvis rekonstruktionsbehandlingen skulle ende med en konkurs. Såfremt rekonstruktionen ikke ender med konkurs vil aftalepartens krav blive fyldestgjort.
Rekonstruktøren kan overtage ledelsen af en skyldner, der er en juridisk person med begrænset hæftelse (typisk ApS og A/S selskaber), såfremt skyldneren ikke samtykker til rekonstruktionen, kreditorerne vedtager det, og der er fare for, at skyldner vil råde til skade for kreditorerne.
Under rekonstruktionsbehandlingen må betaling af gæld alene ske i overensstemmelse med konkursordenen eller for at afværge tab. Der gælder tillige en række begrænsninger for kreditorer til at søge sig fyldestgjort i skyldnerens aktiver, eksempelvis forbud mod udlæg, arrest og brugspant.
Gensidigt bebyrdende aftaler
Der er tale om aftaler, som skyldneren har indgået, før rekonstruktionsbehandlingen blev indledt, og som ikke er fuldt opfyldt på rekonstruktionstidspunktet.
De nye regler i Konkurslovens medfører, at en misligholdt aftale kan videreføres med rekonstruktørens samtykke. I udgangspunktet kan aftaleparten ikke nægte aftalens videreførelse. Eksempelvis må således leasinggiver, udlejer og andre aftaleparter skulle acceptere, at aftaleforholdet fortsætter i rekonstruktionen, selv om skyldneren mangler at betale afdrag eller månedlige ydelser.
Endvidere medfører de nye regler i Konkursloven, at skyldneren med rekonstruktørens samtykke kan videreføre en aftale, som aftaleparten inden for de seneste 4 uger har hævet på grund af skyldnerens misligholdelse, med mindre aftaleparten har disponeret i henhold til ophævelsen. Selv i en situation, hvor en aftale inden rekonstruktionen efter sædvanlige procedure er bragt til ophør, som følge af skyldnerens væsentlige betalingsmisligholdelse, kan rekonstruktøren videreføre en aftale – eksempelvis et lejeforhold eller leasingforhold.
Aftaleparten, der får oplysninger om, at aftalen skal videreføres, kan ikke kræve yderligere sikkerhed eller depositum for sine krav i medfør af aftalen. Hvis aftalen er en løbende ydelse (eksempelvis lejeforhold) kan rekonstruktøren opsige aftalen med en måneds varsel, uanset at den oprindelige aftale indeholder længere opsigelsesvarsler.
Krav der opstår under rekonstruktionen omfattes af Konkurslovens § 94 – fortrinsstilling for krav, hvis rekonstruktionen munder ud i en konkurs.
Anbefaling
På baggrund af de nye regler i Konkursloven anbefales det en virksomhed at revurdere standardkontrakter, leveringsbetingelser, leasingkontrakter m.v.
Mange virksomheder bør tillige opdatere eventuelle interne retningslinjer for håndtering af en aftaleparts insolvens (rekonstruktion), således at der også tages højde for de nye regler.
Giver ovennævnte anledning til spørgsmål, eller ønsker du hjælp med at tilpasse aftaler m.v., er du velkommen til at kontakte advokat David Slatcher.
Medarbejdere med dette speciale
