Udgangspunktet er, at det er dødsboet og ikke arvingerne, der hæfter for afdødes gæld. Men hvis et dødsbo skiftes som et privat skifte, kan arvingerne alligevel risikere at hæfte for gælden.
Derfor er det vigtigt, at I som arvinger grundigt overvejer risikoen ved henholdsvis at vælge bobestyrerbo eller privat skifte af dødsboet.
Gældsansvar ved bobestyrerbo
Hvis arvingerne eller Skifteretten åbenlyst kan konstatere, at dødsboet er insolvent, dvs. at gælden overstiger aktiverne, udpeger Skifteretten en bobestyrer.
Dødsboet behandles af bobestyreren, der skiller sig af med boets aktiver og fordeler de penge, der kommer ind i dødsboet. De indkomne beløb dækker først rimelige omkostninger ved begravelsen og sagens omkostninger, hvorefter yderligere beløb fordeles mellem dødsboets kreditorer.
Arvingerne hæfter ikke for gælden, men hvis der ikke er penge nok i boet, hæfter arvingerne for de omkostninger, som arvingerne selv har bestilt. Dette gælder f.eks. omkostninger til bedemand, mindesammenkomst, kirke, stenhugger mv.
Gældsansvar ved privat skifte
Hvis dødsboet er solvent, dvs. at værdien af aktiverne overstiger gælden, kan arvingerne få dødsboet udlagt til privat skifte. Det kan dog i nogle tilfælde være en udfordring at finde ud af, hvad aktiverne er værd, inden skiftet går i gang.
Hvis det senere viser sig, at afdøde havde mere gæld end forventet, og at dødsboet dermed er insolvent, kan arvingerne ”træde tilbage” fra det private skifte, hvorefter skifteretten udpeger en bobestyrer til at behandle boet som et insolvent dødsbo.
Arvingerne kan dog kun ”træde tilbage” fra det private skifte, hvis alle boets aktiver kan leveres tilbage, dvs. hvis arvingerne ikke er begyndt at lade afdødes aktiver udlodde til arvingerne. Hvis der f.eks. er sket omregistrering af afdødes bil til en arving, kan dette forhindre, at arvingerne kan træde tilbage fra gældsansvaret.
Det er derfor altid fornuftigt at vente med at overdrage boets aktiver til arvingerne, indtil dødsboet er gjort op, eller i hvert fald indtil det er uden for enhver tvivl, at der er penge nok til alle udgifter.
I den forbindelse skal I som arvinger være særligt opmærksomme på, om afdøde har afgivet kaution for anden gæld, samt om der er risiko for skattegæld.
Ægtefælles gældsansvar
Der findes også en anden situation, hvor der er risiko for at hæfte for afdødes gælde. En ægtefælle, der vælger at sidde i uskiftet bo eller får boet udleveret som ægtefælleudlæg, påtager sig at hæfte for og dermed betale den afdøde ægtefælles gæld.
Læs også: Få mere ud af din arv med 30%-løsningen
Anmeldelse af afdødes gæld
Når det er besluttet, hvordan boet skal skiftes, opfordrer skifteretten eller bobestyreren afdødes kreditorer til at anmelde afdødes gæld.
Dette sker ved en meddelelse (proklama), som offentliggøres på statstidende.dk. Fristen for at anmelde krav er 8 uger fra offentliggørelsen. Anmeldelse skal ske på minskiftesag.dk.
Hvis kreditorerne ikke anmelder deres krav inden proklamafristens udløb på 8 uger, afvises kravet, og den pågældende kreditor får ingen betaling.
Denne frist gælder dog ikke for skat og visse andre krav, hvorfor proklamafristens udløb ikke er nogen garanti for, at der ikke kan opstå udfordringer med gæld.
WTC advokaterne anbefaler
Den sikre beslutning er at lade alle værdier blive i dødsboet, dvs. ikke at ændre på ejerforhold og ikke at hæve penge til arvingerne fra afdødes bankkonti, før der er sikkerhed for, at dødsboet er solvent.
Er dette ikke muligt, kan aktiver sælges til handelsværdi og købesummerne indsættes på afdødes bankkonto.
Da Centralregistret for motorkøretøjer forlanger, at en bil i et dødsbo skal omregistreres senest 6 måneder efter dødsfaldet, kan det i nogle situationer være fornuftigt at sælge bilen, fremfor at lade en arving overtage den.
Har du spørgsmål?
Hvis du ønsker at høre mere, eller har spørgsmål til artiklen, så er du velkommen til at kontakte os.
Kontakt en ekspert på området
