Kan din samlever blive boende i din ejendom efter din død?

Kan din samlever blive boende i din ejendom efter din død?

Kan din samlever blive boende i din ejendom efter din død?
Udgivet den 29. nov. 2022

Del artiklen

Det er et af de mange spørgsmål, som vi jævnligt modtager fra sammenbragte familier med dine og mine børn. Det kan være dyrt at oprette et testamente og beslutte, at dine børn skal arve din ejendom, men at din ægtefælle eller din samlever skal have mulighed for at bo i den.

I forhold til afgifter og skatter er det for det meste en dårlig løsning i forhold til afgifter og skatter, hvis du beslutter, at dine børn skal arve ejendommen, men at din samlever skal kunne bo i den. Din arving, som arver ejendommen, skal nemlig betale boafgift af ejendommens værdi uden hensyn til, at ejendommen bliver beboet af en anden. Arvingen kan derfor, hverken bo i ejendommen eller sælge denne.

Hvad skal din samlever betale?

Din ægtefælle/samlever, som du ønsker skal bo i ejendommen, skal løbende betale indkomstskat af fordelen ved at bo gratis. Udover de skattemæssige forhold, er der også risiko for uenighed i beslutninger om ejendommens forhold, herunder den løbende vedligeholdelse.

Det er selvfølgeligt muligt at beslutte, hvem der helt specifikt skal betale alle de løbende omkostninger ved ejendommen. Du skal dog være opmærksom på, at der let kan opstå økonomiske udfordringer, som ikke var forudset, da testamentet blev oprettet.

Det kan betyde, at din arving ikke kan få bevilget lån til køb af bolig til sig selv eller sin familie, da banken ved kreditvurderingen skal vurdere de økonomiske risici, som din arving har i forhold til den arvede ejendom.

Derfor skal du overveje det nøje, hvis du vælger denne løsning.

Overvej i stedet, om det er bedst for alle, hvis ejendommen bliver solgt, og din ægtefælle/samlever får lov til at bo en kortere periode i ejendommen og herefter arver et beløb, som kan bruges til indskud til anden bolig. På den måde undgår din arving at administrere din ejendom i mange år og blive begrænset i sine egne muligheder for at købe bolig.

Læs også: Ugifte samlevende: Har I styr på arven?

Har du spørgsmål?

Hvis du ønsker at høre mere, eller har spørgsmål til artiklen, så er du velkommen til at kontakte os.

Del artiklen

Del artiklen med dit netværk