Ugifte samlevende: Har I styr på arven?

Ugifte samlevende: Har I styr på arven?

Ugifte samlevende: Har I styr på arven?
Udgivet den 15. feb. 2022

Del artiklen

Vi oplever tit par, som tror, at de som samlevende automatisk arver hinanden, når de har boet sammen i mere end 2 år. Nogle tror også, at de skal dele deres formue, hvis de en dag går fra hinanden, ligesom hvis de var gift. Men sådan er det ikke.

Samlevende arver intet efter hinanden, medmindre de har lavet et testamente til fordel for hinanden.

Ugifte samlevende uden testamente

Hvis I som ugifte samlevende ikke laver et testamente, arver længstlevende ingenting fra samleveren, uanset hvor mange år I har boet sammen. Når den ene går bort, går arven i stedet til afdødes legale arvinger, der følger af arvelovens regler. Hvis I ikke har børn, vil arven gå til afdødes forældre og dernæst:  afdødes søskende, deres børn, bedsteforældre, deres børn (moster, faster, onkel).

Hvis I har fællesbørn, vil arven efter førstafdøde gå til børnene. Samleveren arver ingenting, og det kan betyde, at samleveren og børnene er nødt til at flytte ud af den fælles bolig.

Eksempel

Peter og Camilla har boet sammen i 10 år i deres fælles hus, hvor der er en pæn friværdi. De har tvillinger på 5 år. De har aldrig fået lavet et testamente. Når en af dem dør, vil børnene arve hele afdødes bo. Når man er under 18 år, er udgangspunktet, at man alene kan eje bankindeståender og værdipapirer, som vil blive bestyret af en forvaltningsafdeling efter faste regler. Mindreårige må som udgangspunkt ikke eje fast ejendom, medmindre Familieretshuset samtykker. Med andre ord vil den efterlevende i eksemplet som udgangspunkt være nødt til at sælge huset for at kunne betale børnenes arv.

Hvis Peter og Camilla ikke har børn, vil arven i stedet gå til den afdødes forældre eller søskende.

Ugifte samlevende med testamente

Hvis I vælger at oprette et testamente, kan I sikre, at størstedelen af arven går til samleveren. Tvangsarven (12,5% eller 25% afhængig af hvor længe I har boet sammen eller om I fællesbørn) skal dog, ifølge arveloven, gå til afdødes eventuelle livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn).

Derudover skal I være opmærksomme på, at samlevende skal betale enten 15% eller 36,25% i boafgift afhængigt af, hvor længe I har boet sammen, hvorimod ægtefæller ikke betaler boafgift.

Særligt om pensionsordninger

Hvis I har oprettet pensionsordninger efter den 1. januar 2008, vil pensionerne ved død som udgangspunkt gå til samleveren, hvis I har boet sammen i mere end 2 år. Samlevende får ikke pensionsmidlerne, hvis pensionerne er oprettet før 1. januar 2008, medmindre pensionen er tillagt virkninger efter lovændringen, eller samleveren specifikt er indsat som begunstiget. Vi anbefaler altid, at man som samlevende tager kontakt til sit pensionsselskab for at få klarlagt, hvem pensionen tilgår ved dødsfald.

Samlivsophævelse

Selvom det helt klare udgangspunkt er, at samlevende ikke skal dele deres formue ved samlivsophævelse, er der i sjældne tilfælde mulighed for at få en mindre kompensation fra den anden, hvis man er urimeligt stillet økonomisk – men der er på ingen måde tale om en ligedeling.

Hvis du er I tvivl, om du kan få kompensation, eller hvis I ønsker at oprette et testamente, så er I naturligvis meget velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål?

Hvis du ønsker at høre mere, eller har spørgsmål til artiklen, så er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt en ekspert på området

Sara Prier Jakobsen

Sara Prier Jakobsen

Advokat

Michelle Ljungstrøm

Michelle Ljungstrøm

Advokat (L)

Lone Mørch

Lone Mørch

Advokat (L)

Nete Dahl-Sørensen

Nete Dahl-Sørensen

Advokat (L)

Johan Klint Nielsen

Johan Klint Nielsen

Advokat (L)

Ditte Kjeldgaard

Ditte Kjeldgaard

Advokat

Gitte Wichmann Mortensen

Gitte Wichmann Mortensen

Advokat (L)

Del artiklen

Del artiklen med dit netværk