Iværksætternes selskabsform på vej ud

Gå tilbage

Iværksætternes selskabsform på vej ud

Kun fem år efter indførelsen af selskabsformen iværksætterselskab (”IVS”), der blot kræver et kapitalindskud på 1 kr., fremsatte regeringen i sidste uge forslag om at afskaffe IVS’et og samtidig sænke kapitalkravet for ApS’er til 40.000 kr. Kunne man have benyttet lejligheden til at indføre andre tiltag for at begrænse svig og afgiftsunddragelse blandt nystartede selskaber? Det får du vores bud på her.

Baggrunden for lovforslaget og forventet ikrafttræden

Lovforslaget er en reaktion på rapporten ”Analyse af iværksætterselskaber”, som Erhvervsstyrelsen udgav den 17. september 2018. Rapporten omfatter IVS’er stiftet fra indførelsen den 1. januar 2014 og frem til den 31. december 2017.

Analysen viser, at antallet af selskaber, der sendes til tvangsopløsning, er steget siden introduktionen af IVS’et, og at selskabsformen har medført en øget risiko for svig og oparbejdelse af skatte- og momsgæld til det offentlige. Derfor foreslår regeringen sammen med Dansk Folkeparti, at muligheden for at stifte IVS’er ophæves. Kapitalkravet for ApS’er nedsættes samtidig fra de nuværende 50.000 kr. til 40.000 kr., for alligevel at imødekomme iværksætteres begrænsede muligheder for at rejse stiftelseskapital.

Hvis lovforslaget vedtages, vil loven træde i kraft med det samme, da man vil begrænse ”spekulation i massestiftelser til svigagtige formål”. De allermest stædige IVS’er får dog mulighed for at bevare IVS-betegnelsen i op til 2 år efter lovens ikrafttræden. Har de ikke omdannet sig frivilligt inden da, vil de – paradoksalt nok – blive begæret tvangsopløst.

Lovforslaget er sendt i høring hos en lang række interessenter med frist den 14. marts 2019. Med så kort en tidsfrist er det dog ikke vores forventning, at nogen interessenter vil have praktisk mulighed for at fremkomme med nævneværdige indvendinger eller alternative forslag, eller at der i øvrigt vil blive lyttet til sådanne fra regeringens side.

WTC’s bemærkninger til lovforslaget

Hos WTC advokaterne mener vi, at det er fornuftigt, at man har kigget på, om IVS-selskabsformen reelt har styrket iværksætteriet og haft den anvendelse, som den var tiltænkt ved introduktionen for 5 år siden.

I rollen som likvidator i tvangsopløsninger og kurator i konkurser, støder vi hos WTC ofte på IVS’er. Og vi medgiver, at der er IVS-ejere, der ikke er egnede til at drive virksomhed. Vi ser især et mønster i relation til manglende registrering for og indberetning af moms og skat, og vi forventer, at en afskaffelse af IVS’et vil tage toppen af den type sager.

Vi er dog forundrede over, at reaktionen på statistikken over de første (og forventeligt sidste) fem år med IVS’et, ”blot” er et forslag om at rulle selskabsformen tilbage igen – foruden en symbolsk nedsættelse af kapitalkravet for ApS’er.

Det er ingen overraskelse, at flere IVS’er end f.eks. ApS’er og A/S’er må lade livet i de tidlige år. Det er en selskabsskal tilegnet dem, der ikke ved, om deres idé kan bære, og risikoen for at den ikke gør, er en del af prisen, hvis vi som samfund ønsker at omfavne iværksætteri. Og vi mener ikke, at den foreslåede nedsættelse af kapitalkravet for ApS’er til 40.000 kr. nævneværdigt vil forbedre iværksætteres mulighed for at rejse fornøden kapital.  

Derudover forventer vi ikke, at man med afskaffelsen af IVS’et vil dæmme op for den systematiske og omfattende svindel, man blandt andet har brugt IVS’er til i sager som Operation Greed, der for tiden verserer ved Københavns Byret. Hvis formålet er at komme moms- og skattesvindel til livs, mener vi, at man kunne overveje en række andre tiltag, i stedet for at afskaffe IVS’et, såsom:

1. Øgede regnskabskrav for IVS’er

Når vi bliver indsat som likvidator i tvangsopløsninger eller som kurator i konkurser, bliver vi meget ofte mødt med en fuldstændig mangel på bogføring og regnskabsførelse. Dette gælder særligt ”nystiftede” selskaber, herunder IVS’er, der har fået lov til at drive ”papirløs” virksomhed i op imod 1½ år, før Erhvervsstyrelsen begærer dem tvangsopløst som følge af manglende regnskabsindberetning.

Det kunne være interessant at indføre øgede regnskabskrav for IVS’er, så de bliver forpligtede til månedlig afrapportering, indtil de har aflagt deres første årsregnskab. Afrapporteringen kunne enten være i form af indberetning af moms- og skattetal til Skatteforvaltningen, eller af væsentlige bogføringstal til Erhvervsstyrelsen. Kravene til indberetningen skulle ikke gøre det unødigt byrdefuldt for ejerne, der i forvejen har rigeligt at se til i en opstartsfase, men kunne f.eks. ske ved benyttelse af let tilgængelige formularer eller skemaer.

Vi ser flere potentielt gode effekter af sådanne krav:

▪ Ledelsen i selskaberne ville fra dag ét være forpligtet til at tage stilling til bogføringen. 

▪ De månedlige indberetninger kunne måske hindre, at bogføringen og indberetningen udviklede sig til at blive uoverskuelig. 

▪ Erhvervsstyrelsen og/eller Skatteforvaltningen ville have mulighed for at skride til handling tidligere i forløbet end i dag.

▪ Det ville lette arbejdet for en eventuel likvidator/kurator med at optrevle, hvad og hvor det gik galt.

Tilsvarende forpligtelser kunne af ovenstående grunde med fordel også udrulles for alle nystiftede ApS’er.

2. Momsregistrering af alle nystiftede selskaber, herunder IVS’er

Set fra vores stol kunne det også være fornuftigt, hvis alle nyoprettede selskaber bliver momsregistreret ved stiftelsen. En ikke-registrering eller afregistrering skulle kræve særlig anmodning – med tilsvarende begrundelse. Dermed ville man undgå, at selskaber ”kom til” at skyde en momsregistrering foran sig, der ville ikke senere opstå tvivl om tidspunktet for momsforpligtelsens indtræden, ligesom det ville lette den administrative opgave forbundet med en (senere) momsregistrering for selskaberne.

3. Øget kontrol

I forlængelse af ovenstående tiltag, kunne man helt lavpraktisk bruge flere ressourcer hos Skatteforvaltningen og Erhvervsstyrelsen til at overvåge og kontrollere nystiftede selskaber, end man gør i dag.

4. Personlig, beløbsbegrænset hæftelse for ejer(e) af IVS’er

Endelig kunne man overveje en ordning, hvor ejeren/ejerne hæfter personligt for IVS’ets gæld med de første 40.000 kr., svarende til kapitalkravet for ApS’er. Derved ville man, i modsætning til ved en enkeltmandsvirksomhed, kunne begrænse sin personlige hæftelse, men samtidig ”stå personligt på mål” for økonomien i selskabet, indtil den nåede op på ApS-niveau. Sådan en løsning ville samtidig ikke kræve, at iværksættere måtte opgive drømmen om at få en selskabsskal om deres projekt alene som følge af manglende mulighed for at opnå finansiering.

Vil en afskaffelse af IVS’et ramme dig?

Driver du et eller flere selskaber i IVS-formen, går du netop nu med tanker om at stifte et IVS, eller har du i øvrigt spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os. Så finder vi sammen frem til den rigtige løsning for dig og dine behov.

Medarbejdere med dette speciale

Få mere viden

flyttesyn-rapport

Status på udfasning af iværksætterselskaber (IVS’er)

Det er allerede et halvt år siden, at muligheden for stiftelse af IVS’er i Danmark blev afskaffet og den 2-årige udfasning af IVS’et blev påbegyndt. Der er således kun er 1½ år tilbage for eksisterende IVS’er til at nå at omdanne sig, hvis tvangsopløsning skal undgås.

Læs mere »
flyttesyn-rapport

Skærpelse af reglerne om reelle ejere

Folketinget har vedtaget skærpede regler om registrering af reelle ejere. Overholdes de nye regler ikke, risikerer virksomheder i værste fald at blive tvangsopløst. Få overblik over de skærpede regler, og hvordan din virksomhed kan leve op til dem i denne artikel.

Læs mere »