Har du en tvangsarving, der ikke selv kan oprette testamente?

Har du en tvangsarving, der ikke selv kan oprette testamente?

Har du en tvangsarving, der ikke selv kan oprette testamente?
Udgivet den 28. apr. 2026

Del artiklen

Hvis du er forælder til et barn med et handicap, som betyder, at barnet ikke selv er i stand til at oprette testamente, giver arveloven en særlig mulighed for at bestemme over den arv, barnet modtager efter dig.

Som udgangspunkt har du som arvelader meget begrænsede muligheder for at bestemme over tvangsarv. Arvelovens § 52 indeholder dog en vigtig undtagelse.

Med tilladelse fra Civilstyrelsen kan du i dit testamente bestemme, hvordan den del af arven, der tilfalder en tvangsarving, skal fordeles, når tvangsarvingen dør.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at du ikke kan bestemme over tvangsarvingens egen formue – kun over den arv, som vedkommende modtager efter dig, og som eventuelt ikke er brugt ved arvingens død.

Læs også: Båndlæggelse af arv – sådan beskytter du arven til dine børn


Hvad kan du bestemme over – og hvad kan du ikke bestemme over?

Det er vigtigt at skelne mellem tvangsarvingens egen formue og den arv, som tvangsarvingen modtager efter dig. Det er netop nedenstående skel, der gør bestemmelsen særlig, og som gør det nødvendigt at få sagen godkendt særskilt.

Hvornår kan arvelovens bestemmelse anvendes?

Bestemmelsen kan kun bruges, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Tvangsarvingen er ikke i stand til fornuftsmæssigt at oprette et testamente
  • Tvangsarvingen efterlader sig ikke selv tvangsarvinger (ægtefælle og/eller børn)
  • Tvangsarvingen har ikke selv oprettet testamente
  • En beskikket værge for tvangsarvingen, godkender dispositionen

Testamentet skal godkendes af Civilstyrelsen

Dødsbo

Der er med arvelovens § 52 tale om en helt særlig undtagelse i arveloven. Derfor kræver det, at testamentet godkendes af Civilstyrelsen.

Det centrale hensyn er tvangsarvingens situation. I forbindelse med ansøgningen om godkendelse skal der derfor indhentes en lægeerklæring.

Erklæringen skal dokumentere, at tvangsarvingen ikke er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, og at tilstanden ikke er midlertidig. Bestemmelsen anvendes typisk i tilfælde, hvor en arving har en alvorlig kognitiv funktionsnedsættelse, f.eks. som følge af hjerneskade eller svær udviklingshæmning.

Har du brug for hjælp til testamente?

Har du et barn, som ikke selv kan oprette testamente, og ønsker du at afklare mulighederne efter arvelovens § 52, hjælper vi gerne med rådgivning og udarbejdelse af testamente.

Du kan også læse mere om arv og testamente her

Har du spørgsmål?

Hvis du har brug for hjælp, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Del artiklen

Del artiklen med dit netværk