Har din virksomhed styr på betingelserne for reklamation og garanti?

Har din virksomhed styr på betingelserne for reklamation og garanti?

<strong>Har din virksomhed styr på betingelserne for reklamation og garanti?</strong>
Udgivet den 5. jan. 2023

Del artiklen

Hen over juleperioden har der på sædvanlig vis været et stort salg af varer fra fysiske og onlinebutikker. Mange butikker og producenter vil derfor forventeligt i den kommende tid opleve henvendelser fra forbrugere, der ønsker at gøre brug af reklamations- eller garantirettigheder.

“Reklamationsret” og ”garanti” bliver ofte blandet sammen, men begreberne dækker ikke over det samme.

Reklamationsretten er forbrugeres lovfæstede ret i medfør af købeloven til at klage over fejl og mangler ved en vare – som udgangspunkt – i indtil 2 år efter købet, hvor du som producent, sælger eller forhandler skal afhjælpe pågældende fejl eller mangel uden udgifter og unødigt besvær for køber. Det gælder alt fra elektronik, møbler, tøj og endda brugte varer.

Garanti er derimod noget ekstra og frivilligt, som du som producent, sælger eller forhandler kan give oveni. En garanti stiller typisk en køber bedre end købeloven, så den fungerer som et supplement til de lovbestemte rettigheder. For eksempel kan en garanti forlænge klagemuligheden ud over de lovbestemte 2 år eller dække i situationer, som eller ikke ville være omfattet af reklamationsretten.

Minimumsrettigheder inden for hele EU

Du skal være opmærksom på, at der i EU er opsat minimumsregler for reklamation på tværs af EU’s 27 medlemslande. Ifølge EU-reglerne skal en forhandler reparere, erstatte, give afslag i prisen eller refundere pengene, hvis varer, som du har solgt i EU, viser sig at være mangelfulde eller ikke ser ud eller fungerer som lovet. Det gælder, uanset om du har solgt en vare til Jens Jensen i Bagsværd eller Pierre Piton i Marseille.

Herudover er der også særlige regler for varer eller tjenesteydelser, der sælges på nettet eller et andet sted end i en butik (pr. telefon, pr. postordre eller af en dørsælger), hvor enhver i EU bosat forbruger har ret til at annullere købet og sende varen tilbage inden for 14 dage uanset årsag og uden begrundelse.

De enkelte landes særregler

Der kan også gælde yderligere regler for reklamation i de enkelte EU-lande, som din virksomhed bør være opmærksom på. Herudover kan der gælde særlige regler for salg af varer til tredjelande udenfor EU, heriblandt USA, Canada mv.

Vi hjælper

Hos WTC advokaterne kan vi hjælpe dig med at få et overblik over dine markeder og skræddersy betingelser for reklamation og garanti, som passer til din virksomhed.

Har du spørgsmål?

Hvis du ønsker at høre mere, eller har spørgsmål til artiklen, så er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt en ekspert på området

Gabriel L. K. Martiny

Gabriel L. K. Martiny

Advokat (H) | Partner

Casper Vahr Glorvigen

Casper Vahr Glorvigen

Advokat (L) | Partner

Anders Mihle

Anders Mihle

Advokatfuldmægtig

Del artiklen

Del artiklen med dit netværk