Faglighed og fokus skaber fremgang for WTC advokaterne

Gå tilbage

Faglighed og fokus skaber fremgang for WTC advokaterne

WTC advokaterne har gennem de sidste 11 år oplevet en stabil vækst.

”Det skyldes i høj grad vækst inden for erhvervskunder, og det er forventningen, at den tendens vil fortsætte i fremtiden” fortæller advokat og partner Helle Jørgsholm i et interview til AdvokatWatch.

Bruttofortjenesten er senest steget fra kr. 29,9 mio. i 2018 til kr. 31,6 mio. i 2019. De stigende resultater kan især tillægges et øget fokus på områderne for køb og salg af virksomheder, fast ejendom og erhvervslejeret. Hos WTC advokaterne er vi glade for, at især de mellemstore virksomheder har fået øjnene op for den ekspertise, vi kan tilbyde dem.

”Mange klienter, der kommer til os, har desværre ofte oplevet at være for ”små” til de store advokathuse. De har oplevet et manglende fokus på netop deres sag eller udskiftning i de advokater, der arbejder på sagen. Hos WTC sætter vi en stor ære i, at der er kontinuitet i hvilke advokater, der bistår vores klienter. Vi sørger i videst mulige omfang for, at det er den samme advokat, der holder klienten i hånden hele vejen igennem processen,” fortæller Helle Jørgsholm.

En styrket medarbejdersammensætning

Den stabile fremgang er i høj grad et resultat af vores dygtige medarbejderes indsats. De stigende resultater har givet os mulighed for løbende at investere i flere medarbejdere med de rette kompetencer.

Senest erhvervede WTC advokaterne ’Advokaterne i Bødkergården’, hvorved vi har styrket vores privatretlige rådgivningsområde væsentligt.

Fokus i fremtiden

Vores opmærksomhed er fortsat rettet mod erhvervsklienterne og de små og mellemstore virksomheder. Vi er overbeviste om, at vores fokus på netop denne type klienter kommer til at bære yderligere frugt i fremtiden.

Samtidig kan vi afsløre, at vi i det nye år sætter fokus på et helt nyt kompetenceområde. Environmental, Social and Governance (ESG) er et helt nyt område, som virksomheder allerede nu bør gøre sig bekendt med. ESG handler om, at virksomheder kan dokumentere deres bestræbelser imod bæredygtig udvikling, både når det handler om miljø, medarbejderes sundhed og ligestilling. Læs mere om ESG her

Generelt vil vi have fokus på at dele ud af vores viden, i artikler og på vores sociale medier, inden for de mange juridiske områder vi dækker.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til artiklen, så er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt