Få forhøjet børnebidrag, når din tidligere partner stiger i løn

Få forhøjet børnebidrag, når din tidligere partner stiger i løn

Få forhøjet børnebidrag, når din tidligere partner stiger i løn
Udgivet den 2. jan. 2023

Del artiklen

Som forælder er det din pligt at forsørge dit barn. Det gælder uanset om I bor sammen, eller hver for sig. Går du og din partner fra hinanden og I har fælles børn, vil forælderen som ikke bor med barnet blive pålagt at betale børnebidrag.

De fleste skilsmisseforældre er bekendt med, at den forælder som ikke bor med barnet skal betale børnebidrag. Hvad de færreste ved, er at hvis lønnen hos den forælder som ikke har barnet boende fast stiger, har den anden forælder mulighed for at søge om forhøjet børnebidrag.

Søger du om forhøjet børnebidrag, kan du tidligst modtage det fra ansøgningstidspunktet. Søger du det derimod i forbindelse med en skilsmisse, kan du få det to måneder bagudrettet.

For at undgå, at folk søger i tide og utide, er der pålagt et gebyr på 2.800 kr. til Familieretshuset. Gebyret er for at imødekomme, at skilsmisseforældre ikke sender ansøgninger om forhøjet børnebidrag på baggrund af antagelser om ens tidligere partners indtægt.

Hvad er børnebidrag og hvem kan modtage det?

Børnebidrag er et bidrag, den ene forælder betaler til den anden, hvis de ikke bor sammen. En betingelse for at modtage børnebidrag er, at du har forældremyndigheden over barnet, eller at du lovligt har barnet i pleje. Har I som forældre fælles forældremyndighed eller en 7/7-ordning, hvor I deler udgifterne, er udgangspunktet at der ikke fastsættes et bidrag. Opholder barnet sig derimod flere dage hos den ene forældre i en 14-dages periode, vil der blive fastsat et bidrag.

Bidragets størrelse afhænger af, hvor meget den bidragspligtige tjener. Du kan altid se de aktuelle bidragssatser på Familieretshusets hjemmeside. Har du en opsparing vil denne ikke blive taget i betragtning i udregningen af bidraget. Den er alene fast på baggrund af indkomst.

Bliver bidraget ikke betalt til tiden, er det muligt at anmode Udbetaling Danmark om forskudsvis udbetaling af bidraget. Udbetaling Danmark betaler det, der svarer til normalbidraget og opkræver derefter beløbet hos den forælder, der skal betale bidraget.

Hvad med bonusbørn, gælder reglerne også for dem?

Som forælder har du kun forsørgelsespligt overfor dine egne biologiske børn. Derfor skal du ikke forvente at skulle betale børnebidrag for dine bonusbørn.

I kan lave jeres egen aftale om børnebidrag

Er du og din tidligere partner enige om jeres barns forsørgelse, kan I selv udarbejde en aftale, hvor det ikke er nødvendigt at inddrage statsforvaltningen. På den måde kan I få netop den aftale, som passer jeres forhold og behov. I kan finde inspiration til fastlæggelse af beløbet ved at se de satser, som Familieretshuset vil sætte.

På Familieretshusets hjemmeside kan I også finde en aftaleskabelon. Denne blanket skal udskrives i to eksemplarer og udfyldes, dateres og underskrives i hånden. Aftalen skal ikke indsendes eller godkendes af Familieretshuse.

Overvej om I skal have professionel hjælp til at få udarbejdet en aftale, da det efterfølgende kan være meget svært at ændre i en privat aftale.

Læs også: Det skal du være opmærksom på, inden I laver en aftale om børnebidrag

Det er ikke alle forældre, som går fra hinanden der kan blive enige om en aftale. Hvis det ikke er muligt, kan den forælder som afholder udgifterne til barnet kræve et bidrag fastsat af Familieretshuset.

Har du spørgsmål?

Hvis du ønsker at høre mere, eller har spørgsmål til artiklen, så er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt en ekspert på området

Nete Dahl-Sørensen

Nete Dahl-Sørensen

Advokat (L)

Sara Prier Jakobsen

Sara Prier Jakobsen

Advokat

Gitte Wichmann Mortensen

Gitte Wichmann Mortensen

Advokat (L)

Ditte Kjeldgaard

Ditte Kjeldgaard

Advokat

Johan Klint Nielsen

Johan Klint Nielsen

Advokat (L)

Lone Mørch

Lone Mørch

Advokat (L)

Del artiklen

Del artiklen med dit netværk