Arbejdsgiverens kontrol af medarbejderens mails

Gå tilbage

Arbejdsgiverens kontrol af medarbejderens mails

Hvornår en arbejdsgiver må kontrollere en medarbejders mails fremsendt eller modtaget via virksomhedens IT-system, er en vanskelig grænse at fastslå.

Højesteret har i en principiel konkret sag taget stilling til problematikken ved dom af 4. februar 2015.

I den givne sag havde virksomheden en konkret mistanke om, at medarbejderen afgav fortrolige oplysninger omkring arbejdsgiveren til medarbejderens samlever, der havde ansøgt om patent inden for samme område, som virksomheden arbejdede med.

Virksomheden foretog herefter en gennemgang af medarbejderens mails på virksomhedens IT-system. Medarbejderen var af den opfattelse, at denne gennemgang var uberettiget og en krænkelse af medarbejderens privatliv, hvorfor medarbejderen rejste krav om godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26.

Den pågældende virksomhed havde indført personalepolitik omkring anvendelse af virksomhedens IT-faciliteter. Af denne fremgik det bl.a., at virksomheden kunne gøre sig bekendt med mailkorrespondance på virksomhedens system, dog således at medarbejdere kunne markere private mails i meddelelsesfeltet. Medarbejderen havde ikke foretaget en sådan privatmarkering i de mails, der af virksomheden blev gennemgået i korrespondancen med samleveren. Denne korrespondance indeholdt såvel rene private meddelelser som arbejdsrelaterede meddelelser.

Højesteret udtalte, at gennemgangen af mails havde fundet sted på baggrund af en konkret begrundet mistanke om læk af oplysninger, samt at ingen af de af virksomheden åbnede mails var markeret som ”private”. Højesteret udtalte endvidere, at det ikke på forhånd var muligt at afgøre, om en åbnet mail havde privat eller arbejdsrelateret indhold. Gennemgangen af mails mellem medarbejderen og samleveren havde endvidere fundet sted under fortrolige forhold.

Da Højesteret herefter ikke fandt, at medarbejderen havde bevist, at arbejdsgiveren havde søgt i og gennemlæst mails af privat karakter i videre omfang, end det var nødvendigt for at få afklaret, om medarbejderen lækkede fortrolige oplysninger til samleveren, vurderede Højesteret, at der ikke var grundlag for at fastslå, at der forelå en krænkelse af medarbejderens privatliv. Som konsekvens heraf blev virksomheden frifundet for betaling af det rejste krav om godtgørelse for tort.

Dommen illustrerer, dels at det for virksomheden er vigtigt at udarbejde personalepolitik vedrørende medarbejdernes anvendelse af IT-faciliteter, dels at virksomheden – i hvert fald når der foreligger en politik vedrørende dette som angivet ovenfor – er berettiget til at gøre sig bekendt med indholdet af en mailkorrespondance mellem en medarbejder og dennes private bekendte, såfremt der foreligger en velbegrundet mistanke om eksempelvis illoyalitet, og såfremt gennemgangen sker under betryggende og fortrolige former.

Yderligere oplysninger om den vanskelige grænse mellem arbejdsgiverens ledelsesret og ønsket om kontrolforanstaltninger over for medarbejdernes privatliv kan indhentes hos advokat Gabriel Martiny eller advokat Jan Aarup, WTC advokaterne A/S.