Ugifte boligkøbere uden sikkerhedsnet

Gå tilbage

Ugifte boligkøbere uden sikkerhedsnet

Der er cirka 300.000 ugifte par i Danmark, og mange vælger at købe en bolig i fællesskab. Når et ugift par ejer en fælles bolig, er der kun ganske få regler, der regulerer, hvordan parret står i forhold til hinanden, hvis der opstår uenigheder omkring boligen – eller parret ønsker at gå fra hinanden og dermed ønsker at sælge eller dele ejendommen mellem sig. Helt i modsætning til hvis parret havde været gift. Og den forskel overser mange.

Når ægtefæller køber fast ejendom i fællesskab, er dette sameje underlagt de regelsæt, der gælder for formueforholdet mellem ægtefæller. Boligen indgår som udgangspunkt i ægtefællernes fællesbo. Hvis parret går fra hinanden, indgår boligen derfor i fællesbodelingen på lige fod med andre aktiver – og er dermed omfattet af de almindelige regler om opløsning af formuefællesskab.

De almindelige regler, der gælder ved opløsning af et formuefællesskab handler blandt andet om, hvordan det økonomiske opgør skal være, hvem der har ret til at udtage ejendommen, hvad der skal ske, hvis man ikke kan blive enige osv.

Men når andre end ægtefæller – f.eks. ugifte par – køber fast ejendom i fællesskab, er der ikke en tilsvarende regelpakke. Det hele beror på parternes aftale, og hvis der ingen aftale er, så er risikoen for en lang række uenigheder mellem parterne temmelig stor. I yderste konsekvens ender ejendommen på auktion, og provenuet deles i to dele, hvis parterne ikke kan blive enige.

Problemet kan dog løses på en meget simpel måde. Det ugifte par kan indgå en samejeoverenskomst, som er en aftale mellem det ugifte par, der regulerer alle de nødvendige vilkår omkring deres fælles boligkøb. Ved at få oprettet denne aftale, kan de undgå at havne i endeløse stridigheder.

Vi anbefaler alle ugifte par, der køber fælles bolig at få skrevet en samejeoverenskomst, så parret en gang for alle får styr på de vilkår, som de ellers senere kan risikere at blive uenige om.

I samejeoverenskomsten er det blandt andet en god idé at skrive noget om, hvad ejendommen skal bruges til, hvordan udgifter til drift, vedligeholdelse, nyanskaffelser og forbedringer skal fordeles, hvordan praktiske opgaver i relation til ejendommen fordeles, og om der skal være begrænsninger i parternes retlige dispositioner over ejendommen – pantsætning, udlejning m.m. Og selvfølgelig frem for alt, hvad der skal ske, hvis samejet skal opløses, fordi parret går fra hinanden.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker uddybning af ovennævnte, er du velkommen til at kontakte advokat Nete Dahl-Sørensen (Hillerød) pl@wtc.dk eller advokat Ditte Kjeldgaard (Helsingør) dk@wtc.dk.