Ugifte boligkøbere uden sikkerhedsnet

Ugifte boligkøbere uden sikkerhedsnet

Ugifte boligkøbere uden sikkerhedsnet
Udgivet den 22. okt. 2020

Del artiklen

Der er cirka 350.000 ugifte par i Danmark, og mange af dem vælger at købe en bolig i fællesskab. Når et ugift par ejer en fælles bolig, er der kun ganske få regler, der regulerer, hvordan parret står i forhold til hinanden, hvis der opstår uenigheder omkring boligen – eller hvis parret går fra hinanden og ønsker at sælge eller dele ejendommen imellem sig. Dette er helt i modsætning til, hvis parret havde været gift.

Når ægtefæller køber fast ejendom i fællesskab, er dette sameje underlagt de regelsæt, der gælder for formueforholdet mellem ægtefæller. Det betyder, at boligen som udgangspunkt indgår i ægtefællernes delingsformue. Hvis parret går fra hinanden, indgår boligen derfor i fællesbodelingen på lige fod med andre aktiver.

Ingen regelsæt for ugifte boligkøbere

Når andre end ægtefæller – f.eks. ugifte par – køber fast ejendom i fællesskab, er der ikke et tilsvarende regelsæt. Det hele beror på parternes indbyrdes aftale, og hvis der ingen aftale er, så er risikoen for en lang række uenigheder mellem parterne stor.

I yderste konsekvens kan parret ende med at være stavnsbundet til ejendommen, eller ejendommen kan ende på tvangsauktion med betydelig risiko for økonomiske tab. Hvis der ikke er friværdi i ejendommen, kan den som udgangspunkt ikke sælges på en frivillig auktion, og det betyder, at kreditforeningen sætter ejendommen på tvangsauktion, hvis parret ikke betaler regningerne. Hvis den ene part betaler, kan den anden intet stille op, hvis der ikke er friværdi i ejendommen.

Vi har set eksempler på par, der har været stavnsbundet til deres fælles ejendom i op til 5 år, selvom de var gået fra hinanden.

Samejeaftale

Problemet kan løses ved, at I som ugift par indgår en samejeaftale. En samejeaftale regulerer alle de nødvendige vilkår vedrørende jeres fælles boligkøb. Eksempelvis indgås der aftale om, hvad der skal ske, hvis den ene part ikke længere ønsker at eje sin andel, hvordan en eventuel indtægt fra salg skal fordeles, eller hvem der ved brud har ret til at blive boende i ejendommen.

Samejeaftalen regulerer de økonomiske forhold vedrørende boligen, og kan således hjælpe jer med at undgå at havne i endeløse stridigheder.

Hvad skal samejeaftalen indeholde?

Vi anbefaler alle ugifte par, der køber fælles bolig, at få skrevet en samejeaftale.

Det er blandt andet en god idé, at samejeaftalen indeholder information om:  

  • Hvad skal ejendommen bruges til – kun privat beboelse eller må der også drives erhverv?
  • Hvordan skal udgifter til drift, vedligeholdelse, nyanskaffelser og forbedringer fordeles?
  • Hvordan skal praktiske opgaver i relation til ejendommen fordeles?
  • Skal der være begrænsninger i parternes retlige dispositioner over ejendommen – pantsætning, udlejning m.m.?

Frem for alt er det vigtigt, at samejeaftalen beskriver, hvad der skal ske, hvis samejet opløses, fordi parret går fra hinanden. Det er eksempelvis væsentligt, at det fremgår af aftalen, hvis den ene part har indbetalt mere end den anden i forbindelse med købet af ejendommen. 

I er velkommen til at kontakte os for en drøftelse, hvis I påtænker at oprette en samejeaftale.

Har du spørgsmål?

Hvis du ønsker at høre mere, eller har spørgsmål til artiklen, så er du velkommen til at kontakte os.

 

Del artiklen

Del artiklen med dit netværk