Til arven os skiller

Gå tilbage

Til arven os skiller

– bliver mine arvinger uvenner, når jeg dør?

Ja, desværre ofte.

Har du styr på, hvem der arver dig?

Eller ønsker du måske en anden fordeling af arven end den, som loven dikterer?

Mange danskere tror de ved, hvem der arver hvad. Desværre oplever vi som advokater ofte, at denne opfattelse ikke er rigtig – og det kan have katastrofale konsekvenser for de efterladte. 

Kan min samlever blive boende i vores hus, når jeg dør? – kan min ægtefælle?

Det er et af de spørgsmål, vi ofte får.

En udbredt misforståelse er, at når man blot har levet sammen i 2 år arver man hinanden. Dette er ikke tilfældet. Mange efterladte samlevere oplever hvert år, at det er børnene der arver alt. Man har boet sammen i mange år uden at gifte sig, har børn sammen, har købt hus og bil sammen, men uden testamente arver man ikke hinanden.

Er man gift, er det ofte nemmere at blive boende i huset, når den ene ægtefælle dør, men man kan f. eks. ikke sidde i uskiftet bo med ægtefællens børn fra tidligere ægteskaber. Det kan man kun, hvis disse børn giver tilladelse – og de kan uden begrundelse nægte denne tilladelse. Så må man som efterlevende ægtefælle skifte med børnene, og det kan være svært for mange at få råd til at udbetale arven. Det kan være, at man bliver nødt til at sælge huset for at skaffe penge, og det var måske ikke meningen med det hele.

Selv om det er fællesbørn, vil de fleste efterladte samlevere nok finde det underligt, at huset nu skal sælges, så børnene kan få deres arv – og at denne arv så i øvrigt, hvis børnene er umyndige, skal anbringes i en forvaltningsafdeling.

Kan jeg og min ægtefælle selv bestemme, hvad vores sammenbragte børn skal arve?

Med den arvelov, der er gældende nu, har man mange muligheder for selv at bestemme, hvem der skal arve hvor meget. Tvangsarven til børn – og til ægtefælle – er nu meget mindre end tidligere. Efterlader man sig ægtefælle eller børn, kan man ved testamente nu råde over 3/4 af sit bo som friarv, og det giver mulighed for at træffe bestemmelser i et testamente om den helt rigtige fordeling af arven.

Mange forældre ønsker en anden fordeling af arven, end den, der fremgår af arveloven. Det kan være svært at fortælle, at man opfatter et af sine børn som familiens “sorte får”, men i testamentet kan man både begrænse arven til dette sorte får og tillige begrunde denne begrænsning. Det kan være en hjælp for de efterladte, som ofte står med ubesvarede spørgsmål efter et dødsfald.

Også for at undgå arvestridigheder, som vi desværre ofte oplever, kan det være en god idé at give instrukser i testamentet, f.eks. om fordeling af møbler og indbo. Når arvingerne strides om kommoden eller arvesølvet har det sjældent noget at gøre med værdien af disse. Det er snarere et udtryk for, at arvingerne, ofte børnene, har følelser i klemme. En arving følte sig måske overset som barn og vil efter din død ikke finde sig i igen at blive “snydt” – og det kan så medføre stridigheder om selv små værdier.

Derfor er det en rigtig god idé at overveje, hvad der skal ske, når man selv dør.

Hvem skal arve hvor meget? Hvordan skal møblerne fordeles? Er der nogen, der skal have mere end andre?

Alt dette kan man bestemme i sit testamente, lige som man dér kan redegøre nærmere for baggrunden for de beslutninger, man har truffet, så arvingerne kender årsagen til f.eks. en skævdeling.

Hos WTC advokaterne kan du får rådgivning og bistand til at oprette netop det testamente, der passer til din situation.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til artiklen, eller til arv og testamente, så kan du skrive til os her og få svar fra en advokat.

Kontakt en ekspert på området

Hvis du har brug for hjælp til at forstå den nye skilsmisselov, eller ønsker rådgivning om din retsstilling og dine muligheder, er du velkommen til at kontakte vores specialister på området.

Få mere viden