Til ægteskabet os skiller

Gå tilbage

Til ægteskabet os skiller

Titlen på en dejlig film fra 1980’erne med Meryl Streep og Jack Nicholson, men desværre også de barske realiteter for mange af dem, der gifter sig. For mere end 46 {3d89a74c56374c81581c380332566c49bd4fde501e7721b128a06838ed365aea} af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse (eller separation).

Og det var jo ikke det, der var meningen, da der blev sagt ja i kirken eller på rådhuset. Så rigtig mange mennesker har slet ikke forholdt sig til økonomien i et ægteskab. Hvordan skal vi fordele ejendelene, mens vi er gift? Skal vi have særeje? Og hvordan deler vi efter skilsmissen?

Udgangspunktet er, at der i ægteskabet er fælleseje, også kaldet formuefællesskab. Men det betyder ikke, at man ejer alting sammen. De penge, man tjener, bestemmer man selv over, og de ting, man køber, ejer man selv. Du skal ikke spørge din ægtefælle, om du må købe en bil, og hvis du ikke har pengene, kan du låne dem – også uden at spørge din ægtefælle. Du skal selv betale lånet tilbage, og långiver kan ikke for-lange betaling hos din ægtefælle.

Hvis du arver – eller vinder i Lotto – må du også selv bestemme, hvordan du vil bruge pengene.

Men hvorfor hedder det så fælleseje? Fordi man skal dele værdierne ved skilsmissen. Og det er her, der ofte opstår problemer. For hvem skal have hvilke møbler? Hvem skal have bilen – og hvad er den værd? Kan huset sælges, så alle lån bliver dækkede? Hvem skal bo i huset, mens det er til salg – og hvem skal betale terminerne?

Og den arv, den ene har fået efter sine forældre, skal også deles med den anden ægtefælle, lige som vær-dien af en virksomhed, den ene driver, skal deles. Har din ægtefælle optaget store lån, modregnes de i værdierne, og så er der måske slet ikke noget at dele.

Mange af disse problemstillinger, og dermed konflikter, kan undgås, hvis man i forbindelse med indgåel-sen af ægteskabet tager en drøftelse med hinanden og afstemmer, om man nu også vil have lige deling ved eventuel skilsmisse. I kan oprette ægtepagt med bestemmelse om, at noget – eller alt – skal være særeje, således at I ikke skal dele ved skilsmissen. F.eks. er det en god idé at tage stilling til, om arven skal være særeje, og om den virksomhed, den ene driver, også skal holdes uden for fællesejet.

Den lovgivning, der regulerer formueforholdet mellem ægtefæller, er fra 1925, og derfor har socialmini-steren nedsat et udvalg, der har set på muligheden for en modernisering, så loven passer bedre med det samfunds- og familiemønster, vi har nu.

Dette udvalg afleverede fornylig til socialministeren en betænkning, som indeholder forslag til en mere tidssvarende ordning mellem ægtefæller. Der er bl.a. forslag om, at det ikke er rimeligt, at der efter et kort ægteskab skal ske en ligelig fordeling af ægtefællernes formue, og også forslag om, at arv og gaver til ægtefæller skal holdes helt uden for ligedelingen. Nu skal Folketinget behandle lovforslaget, og det kan tage lang tid, så indtil da er det den gamle lovgivning om deling af alt, der gælder.

Der er altså al mulig grund til i forbindelse med ægteskabets indgåelse at få rådgivning om formueordnin-gen og tage stilling til, om man ønsker den lovgivningsmæssige ordning eller om man ønsker, at boet efter en evt. skilsmisse skal deles på anden måde. Også når man er gift, kan man aftale, at der skal være særeje.

WTC advokaterne bistår gerne med rådgivning og oprettelse af nødvendige dokumenter, herunder ægte-pagt. Du kan også benytte dig af WTC advokaternes mulighed for indledende ægteskabsrådgivning, hvor vi vejleder dig om retsvirkningerne af et ægteskab til en fast pris på kr. 2.600 inkl. moms. Du er altid vel-kommen til at kontakte advokat Lone Mørch, lm@wtc.dk, eller advokat Ditte Kjeldgaard, dk@wtc.dk, som begge har mange års erfaring på området. Ringe også gerne til os på 48 22 00 40.