fbpx

Har du taget stilling til din digitale arv?

Har du taget stilling til din digitale arv?

Har du taget stilling til din digitale arv?
Udgivet den 8. feb. 2022

Del artiklen

Selvom vi lever i en digital tidsalder, hvor meget af vores liv foregår online, er det alligevel de færreste, der har taget stilling til, hvad der skal ske med deres digitale arv.

Det kan f.eks. være problematisk, hvis dine pårørende ikke kan få adgang til vigtige dokumenter, digitale aktiver, familiefotos, din blog eller profil på sociale medier efter din død.

Samtidig kan der også være dele af dit online liv, som er privat, og som du ikke ønsker, at din ægtefælle eller dine familiemedlemmer skal have adgang til.

Hvad er din digitale arv?

Når du dør, efterlader du dig både din fysiske og din digitale arv. Den digitale arv er alle dine personlige digitale ejendele f.eks. elektronisk lagrede dokumenter, digitale billeder, videoer, profiler på blogs eller sociale medier. Det kan også være digitale aktiver såsom bitcoins, YouTube videoer eller et digitalt manuskript.

Ofte er digitale ejendele beskyttet af brugernavne og adgangskoder, og derfor er de svære for andre at få adgang til – også efter ens død.

Tag stilling til din digitale arv

For at hjælpe dine pårørende med at få adgang til din digitale arv, og eventuelle digitale aktiver, anbefaler vi, at du tager stilling til, hvad der skal ske med din digitale arv på samme måde, som du gør med din fysiske arv.

Du kan f.eks. give klare instrukser om håndteringen af din digitale arv i dit testamente, og hvem du ønsker, der skal tage sig af den.

5 gode råd om håndteringen af din digitale arv:

  1. Skriv en liste med alle dine konti, profiler, brugernavne og kodeord og gem dem et sted, som først må åbnes efter din død. Det kunne være i en digital postkasse, som boet kan få adgang til, f.eks. e-boks.
  2. Undersøg hvordan profiler kan ændres/slettes ved dødsfald på de forskellige tjenester. Nogle gange, f.eks. på Facebook, kan man give en anden adgang til at håndtere profilen.
  3. Overvej hvilke dele af din digitale arv, som dine efterladte skal have adgang til, og hvad der tilhører privatlivets fred – skriv det ned.
  4. Overvej om det er en bestemt person, der skal håndtere din digitale arv, f.eks. en nær ven, en søskende eller en udenforstående professionel, som har specialiseret sig i at håndtere digital arv.
  5. Sørg for, at der er klare retningslinjer til den eller dem, der skal håndtere dine filer, billeder og mails, så der ikke gemmer sig nogle overraskelser, der tilhører dit privatliv.

Har du spørgsmål?

Hvis du ønsker at høre mere, eller har spørgsmål til artiklen, så er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt en ekspert på området

Gitte Wichmann Mortensen

Gitte Wichmann Mortensen

Advokat (L)

Johan Klint Nielsen

Johan Klint Nielsen

Advokat (L)

Nete Dahl-Sørensen

Nete Dahl-Sørensen

Advokat (L)

Lone Mørch

Lone Mørch

Advokat (L)

Sara Prier Jakobsen

Sara Prier Jakobsen

Advokat

Ditte Kjeldgaard

Ditte Kjeldgaard

Advokat

Del artiklen

Del artiklen med dit netværk