Gør-det-selv-jura – en god ide?

Gå tilbage

Gør-det-selv-jura – en god ide?

Du gør sikkert mange ting selv uden hjælp fra fagfolk – maler vægge, bager brød, klipper hæk, installerer nye programmer på computeren osv. Det går som regel godt og uden de store skader, selv om fagfolk måske kunne gøre det bedre. Men vælger du at klare familiejuraen selv, kan konsekvenserne være meget større end en skævt klippet hæk.

”Vi klarer da lige familiejuraen selv”

Det er nemt at finde en formular på nettet, hvis du vil oprette et testamente selv, eller at låne naboens ægtepagt og kopiere den. Rent juridisk er der ikke noget i vejen for at lave sit eget testamente eller ægtepagt, for der er ingen ”advokattvang”. Men pas på! For der er mange forskellige muligheder for at testere og der er mange fælder og begrænsninger, når man gerne vil tilgodese andre ved testamente. I værste fald risikerer du at lave fejl, der går ud over arvingerne, fordi fejlene ofte først opdages efter ens død.

Ægtefællers arveret, legal arv og tvangsarv til børn, reglerne om uskiftet bo, arv til samlever og særejeformer er områder, som ofte giver anledning til fejl, når folk selv opretter testamente. 

Mange tror også fejlagtigt, at man arver hinanden, når man har boet sammen i 2 år. Det gør man ikke! Kun ved at oprette et testamente kan man sikre samleveren.

Alt det, og meget mere, ved fagfolk – altså advokaterne. Vi beskæftiger os hver dag med disse ting og vi ved, hvordan man sikrer, at den sidste vilje bliver opfyldt og ikke bliver tilsidesat på grund af manglende kendskab til loven.

Formkrav kan være afgørende

Og så er der formkravene. Krav om, at bestemte ting skal være gjort eller opfyldt, for at en aftale har gyldighed.

Vidste du f.eks., at det er et ufravigeligt krav, at en ægtepagt om særeje skal være tinglyst for at have gyldighed? At ægtefællerne ikke blot kan underskrive aftalen og få den bekræftet af vidner?

Det var der et ægtepar, der ikke vidste. De lavede selv en ægtepagt, og under ægteskabet indrettede de sig som om der var særeje. Men da de skulle skilles – og ikke længere var så gode venner – gjorde manden gældende, at ægtepagten ikke var gyldig, fordi den ikke var tinglyst, og at der derfor ikke var særeje. Og det havde han fuldstændig ret i. For er ægtepagten ikke tinglyst, så gælder den ikke – heller ikke selv om begge havde underskrevet og vidner havde bekræftet.

Det blev dyrt for hustruen, som ikke troede, at hun skulle dele sin formue med manden ved skilsmissen og bodelingen. Det skulle hun, og det var jo slet ikke parternes oprindelige tanke.

Fagkyndig hjælp er din tryghed

Juraen kan være lumsk, så sørg for at sikre dig med sagkyndig bistand hos en advokat, hvis du skal oprette ægtepagt eller testamente.

Bruger du en advokat til at oprette ægtepagt eller testamente, er der yderligere den tryghed, at hvis der sker fejl, er du sikret via advokatens lovpligtige ansvarsforsikring. Har du derimod selv lavet aftalen, kan du kun bebrejde dig selv, hvis noget går galt.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt en ekspert på området

Denne artikel er skrevet af advokat Lone Mørch, der har mange års erfaring som familieretsadvokat. Lone er en del af WTC advokaternes familieretsafdeling, der tillige består af advokat Ditte Kjeldgaard og advokat Nete Dahl-Sørensen.

Få mere viden

Skal jeg oprette testamente?

Mange tænker, at et testamente ikke er nødvendigt. Den tankegang kan være skæbnesvanger for den længstlevende ægtefælle eller samlever, der måske er nødt til at forlade eller sælge familiens bolig,

Læs mere »