Hovedforhandlingen i en straffesag indledes ved, at anklagemyndigheden oplæser anklageskriftet, herunder med en kort beskrivelse af det forhold, der er rejst tiltale for ”med sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendige for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse”.
Det sker, at anklageskrifter ikke er tilstrækkeligt præcise, og spørgsmålet er så, hvad retsvirkningen heraf er.
Retten kan, når der skal træffes afgørelse, se bort fra uklarhed, urigtige oplysninger i beskrivelsen m.v., hvis retten finder, at den korrektion, der er nødvendig for at dømme, kan betragtes som en såkaldt biomstændighed.
Såfremt retten ikke finder, at unøjagtigheden er en biomstændighed, vil konsekvensen af unøjagtigheder i stedet være en frifindelse.
Et eksempel fra den virkelige verden…
Illustrativt er dom afsagt af Retten i Helsingør den 18. april 2016.
I den givne sag var tiltalte tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, for at være i besiddelse af en mobiltelefon i arresten i Horserød Statsfængsel. Efter bestemmelsen er det strafbart at være i besiddelse af en mobiltelefon ”i et arresthus eller lukket fængsel”.
Da Horserød Statsfængsel er et åbent fængsel, og da det ikke i anklageskriftet var angivet, at tiltalte var indsat i arresten i Horserød, påstod advokat Jan Aarup – der var forsvarer i sagen – frifindelse, idet anklageskriftet ikke tilstrækkeligt tydeligt angav, at mobiltelefonen var fundet på tiltalte i arresten.
Retten fandt ikke, at præciseringen af, at mobiltelefonen var fundet i arresten i Horserød Statsfængsel var en biomstændighed, og frifandt derfor tiltalte.
I en straffesag er det derfor vigtigt, at forsvareren tillige er opmærksom på formelle problemstillinger, der kan medføre frifindelse i sagen.
Kontakt en ekspert på området
