Deler vi formuen efter samlivets ophør?

Gå tilbage

Deler vi formuen efter samlivets ophør?

Mange mennesker vælger at etablere samliv uden at være gift. De indretter sig næsten som ægte-par, idet de måske køber fælles ejendom, får børn sammen, de deler livet på godt og ondt, og har i et eller andet omfang fælles økonomi.

Det kan imidlertid være rigtig uhensigtsmæssigt ikke at gifte sig – især hvis den ene af parterne ikke står som ejer af de aktiver, man har anskaffet under samlivet.

Vestre Landsret har i en konkret sag taget stilling til, hvorledes formuen skulle deles efter parternes samlivsophævelse.

Manden og kvinden flyttede fra hinanden efter 28 års samliv. Ca. 9 år før samlivsophævelsen havde manden startet selvstændig virksomhed, mens kvinden, der i et vist omfang havde haft arbejde under samlivet, men var blevet førtidspensioneret i begyndelsen af 90’erne, i nogen grad bidrog bl.a. med udarbejdelse af kasserapporter i mandens virksomhed. Kvinden havde ved samlivets afslutning ikke nogen formue. Det havde manden imidlertid, idet hans formue var ca. 2 mio kroner, som omfattede bl.a. familiens bolig.

Manden havde købt ejendommen i 1981, altså efter at parterne havde etableret samliv, men det var kun manden, der stod på skødet. Manden købte ejendommen for kr. 240.000, og da par-terne ophævede samlivet, anslog man værdien til ca. kr. 1.750.000. Retten lagde til grund, at værdiforøgelsen i overvejende grad måtte anses at være en følge af konjunkturerne på ejendomsmarkedet – altså en almindelig værdistigning.

Kvindens indsats i mandens virksomhed mente man ikke havde bidraget til, at manden kunne skabe eller bevare en betydelig formue.

Da parterne imidlertid havde indrettet sig således, at det overvejende var kvinden, der med sin indkomst (pension) bidrog til fællesskabet ved at betale fælles udgifter til husholdningen og de 2 fællesbørn, og som også havde de huslige pligter og passede børnene, mente Landsretten, at kvinden havde krav på et kompensationsbeløb.

Dette kompensationsbeløb blev fastsat til kr. 25.000, altså ca. 1{3d89a74c56374c81581c380332566c49bd4fde501e7721b128a06838ed365aea} af mandens samlede formue!

Hvis ægtefællerne havde været gift, og hvis de havde haft almindeligt formuefællesskab, skulle kvinden have haft halvdelen af mandens formue ved bodelingen. Hvis både manden og kvinden havde været med på skødet, skulle kvinden også have haft halvdelen af den værdi, der var i den faste ejendom.

Det er derfor vigtigt, at man overvejer, forinden eller samtidig med, at man etablerer samliv uden at gifte sig, om det nu også er den optimale ordning, idet man jo nemt kan være med til at bidrage til den fælles husholdning, men alligevel ikke modtager nogen del af værdistigningen i de aktiver, man måske troede, at man ”ejede” i fællesskab. Det gør man imidlertid ikke, og uanset hvor lang tid, man har boet sammen, uanset hvor mange børn man måtte have fået sammen, og uanset hvad man måtte have lovet hinanden undervejs, så er udgangspunktet, at den, der ejer et aktiv, også er den, der medtager aktivet ved samlivsophævelsen.

Så vil man være sikker på også at få del i værdierne, må man enten gifte sig, eller sørge for, at begge står som ejere af de væsentligste aktiver i forholdet. Man kan også oprette samlivskontrakt, samejekontrakt og – hvis man ønsker at sikre hinanden ved død – udvidet samlevertestamente.

Vi anbefaler altid, at man i forbindelse med etablering af samliv nøje overvejer formueforholdene og økonomien under samlivet, og også, at man gerne tager en snak med sin advokat om, hvorvidt man nu skal udarbejde forskellige aftaler, således at begge parter er sikrede, hvis samlivet alligevel ikke holder, eller hvis en af parterne dør under samlivet.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker bistand, er du velkommen til at kontakte advokat Lone Mørch på lm@wtc.dk.