Barnets Reform

Gå tilbage

Barnets Reform

Den 1. januar 2011 trådte Barnets reform i kraft. En reform, der betyder et større fokus på børns rettigheder og deres behov for nærhed og omsorg og ikke mindst, at der skal sættes tidligere og mere kvalificeret ind, når børn har brug for det.

De overordnede formål med reformen er:

  • At sikre kontinuitet i anbringelsen
  • At sikre stabil og nær voksenkontakt for udsatte børn
  • At styrke hensynet til barnets tarv frem for hensynet til forældrene
  • At sikre udsatte børns rettigheder
  • At sikre en tidlig tværfaglig indsats (f.eks udveksling af følsomme oplysninger mellem skole, sundhedspleje, dagtilbud og sociale myndigheder)
  • At sikre mere kvalitet både i sagsbehandlingen og sørge for en tidlig indsats
  • At sikre bedre rammer for kommunernes indsats- herunder afbureaukratisering

Af konkrete tiltag kan bl.a. nævnes:

Støtte til forældre i forbindelse med at et barn anbringes. Udover at kommunen tilbyder forældrene en støtteperson skal kommunen også træffe afgørelse om hvorvidt forældrene har behov for anden støtte.

Støtteperson til børn og unge anbragt udenfor hjemmet. Det er en ret for barnet /den unge, at kommunen aktivt undersøger muligheden for en støtteperson fra barnet/ den unges netværk, der kan fungere som stabil voksenkontakt med positiv betydning for barnet/ den unges udvikling.

Der skal indføres en ny type plejefamilie – en såkaldt kommunal plejefamilie til de børn og unge som kræver flere ressourcer og kompetencer af plejefamilien. Det betyder, at der fremover vil eksistere 3 typer plejefamilier (plejefamilier, netværksplejefamilier samt kommunale plejefamilier). De kommunale plejefamilier skal kunne løfte en større opgave i indsatsen overfor barnet/ den unge. De kommunale plejefamilier får ret og pligt til mere efteruddannelse og supervision, og der skal tages stilling til deres arbejdsvilkår. Hertil kommer mere fleksible regler for godkendelse og tilsyn med plejefamilier.

Tilsyn med barnet på anbringelsesstedet øges fra èn til to gange årligt, hvor der skal laves opfølgning på og revision af handleplanen.

Barnets ret til samvær udvides til også at at omfatte søskende, bedsteforældre eller andre nære familierelationer afhængig af barnets behov. Og hertil kommer at søskende i videst muligt omfang skal anbringes sammen.

Formålet med efterværn tydeliggøres i lovteksten. Der skal lægges vægt på, at støtten til tidligere anbragte unge skal bidrage til en bedre overgang til en selvstændig livsførelse med fokus på uddannelse, beskæftigelse, bolig mv.

Underretningspligten skærpes og indtræder nu allerede, når fagpersoner under deres erhverv får grund til at antage, at et barn eller ung kan have behov for særlig støtte. Der skal fremover altid underrettes ved mistanke eller kendskab til vold eller overgreb. Underretter har som noget nyt mulighed for at få oplyst, om underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger i forhold til barnet/den unge.

Med henblik på at opnå en tidlig indsats kan der udveksles oplysninger mellem de myndigheder der løser opgaver vedr. udsatte børn og unge, dagtilbud, skoler, fritidsordninger samt sundhedsplejen. Det drejer sig om oplysninger som er nødvendige i forhold til tilrettelæggelse og koordinering af en tidlig forebyggende indsats, og der kan afholdes et afklarende møde, og evt. et opsamlende møde.

Børn over 12 år (tidligere var det 15 år) får klageret i forhold til kommunens beslutninger om foranstaltninger, herunder samvær, kontakt og anbringelse, valg af anbringelsessted, ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket, samt hjemgivelse og hjemgivelsesperiode.

Barnets reform skal med ovennævnte tiltag styrke børns retssikkerhed samt sikre at udsatte børn, får den hjælp og omsorg, som de har brug for.

Har du spørgsmål til denne artikel er du velkommen til at kontakte advokat Nete Dahl-Sørensen på nds@wtc.dk (Hillerød) eller Ditte Kjeldgaard på dk@wtc.dk (Helsingør). Du er også velkommen til at kontakte os på 4822 0040.