WTC advokaterne søger en controller til ejendomsadministration
WTC advokaterne søger controller til ejendomsadministration
WTC advokaternes ejendomsadministration søger en glad, humoristisk, struktureret og dedikeret controller til vores kontor i Helsingør.
WTC advokaterne beskæftiger ca. 60 medarbejdere fordelt på afdelinger i Helsingør, Hillerød og Nykøbing Falster, herunder WTC ejendomsadministration. Du bliver en del af en virksomhed, hvor samarbejde på tværs af fagligheder er en naturlig del af vores hverdag.
OM STILLINGEN
WTC ejendomsadministration administrerer alle typer af ejendomme – herunder både udlejningsejendomme, ejerforeninger, andelsboligforeninger og grundejerforeninger.
Vi søger en controller, som ønsker at indgå i tæt samarbejde med vores administrationsteam bestående af 7 administratorer, 3 controllere, 6 advokater og 2 sekretærer, der alle er specialiseret i ejendomsadministration og brænder for det.
Du får mulighed for selvstændigt at planlægge dine arbejdsopgaver, som blandt andet vil bestå af:
- Håndtering af kreditorfakturaer, herunder kontering
- Gennemførsel af betalingskørsler
- Håndtering af BS+ oprettelser og kørsler
- Daglig kørsler af indbetalingsfiler
- Afregning af udlæg til bestyrelsesmedlemmer
- Løbende bogføring og afstemning af bankkonti via bankafstemningsprogram
- Gennemgang af bogføringsmateriale/afstemning af alle konti ved årsafslutning
- Udarbejdelse af årsrapporter, kvartalsrapporter samt budgetter
- Udarbejdelse af forbrugsregnskaber
- Momsafregning på enkelte ejendomme (kendskab til splitmoms)
- Afstemning af fælleslån
- Udarbejdelse af driftsregnskaber på investeringsejendomme
- Egen ejendomsportefølje
- Kontakt til kunder og revisorer
KVALIFIKATIONER
Vi forestiller os, at du har tidligere erfaring som controller – gerne fra et ejendomsadministrationskontor. Du er god til at tage ansvar for dine opgaver, struktureret, kvalitetsbevidst og vant til at arbejde selvstændigt.
Vi forventer, at du er rutineret bruger af Office-pakken og er erfaren i UNIK Bolig CE.
Du har et godt humør og er god til at kommunikere med såvel kolleger som kunder.
VI TILBYDER
Et fuldtidsjob på vores kontor i Helsingør i et fagligt og godt socialt arbejdsmiljø, hvor vi har en humoristisk, frisk og uhøjtidelig omgangstone. Der er gode udviklingsmuligheder og fokus på kvalitet, værdiskabende rådgivning for kunder og levering af godt ”håndværk”.
Løn og ansættelsesvilkår som modsvarer dine kvalifikationer samt deltagelse i en kollektiv pensionsordning og sundhedsforsikring samt tilvalg af frokostordning.
Tiltrædelse d. 1. maj 2025.
ANSØGNING
Send din ansøgning hurtigst muligt til advokat Ken Torpe Christoffersen på ktc@wtc.dk. Vi afholder løbende samtaler og fjerner jobopslaget, så snart vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ken Torpe Christoffersen på tlf. 48 22 00 42.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Ken Torpe Christoffersen
Advokat (H) | Partner