Når et menneske går bort, er det ikke kun sorgen, der melder sig, men også de økonomiske og skattemæssige konsekvenser rammer de efterladte. Når en person dør, opstår der et dødsbo, som i visse tilfælde skal betale skat inden arven beregnes. Mange er dog ikke klar over, at det kan være muligt at nedbringe boskatten ved dødsfald væsentligt, men det kræver rettidig planlægning og indsigt i reglerne om dødsboskat.
Dødsboskat – hvad er det?
Ud over den velkendte boafgift på 15 % (eller op til 36,25 % ved arv til fjernere slægtninge) skal et dødsbo i nogle tilfælde betale en særskilt skat af boets indtægter og gevinster, f.eks. fortjeneste på salg af ejendomme, kursgevinster på aktier mv. – den såkaldte dødsboskat. Satsen kan være helt op til 50 %, hvilket kan gøre arven væsentligt mindre.
Men der findes en undtagelse: Er dødsboets aktiver og nettoformue under en vis grænse kan boet være skattefritaget – i 2025 er denne grænse på kr. 3.399.600. Det betyder, at dødsboets indtægter, aktieavancer og ejendomsavancer er skattefrie – der skal dog stadig betales boafgift
Ægtefæller har en særlig mulighed for mere skattefrihed
For ægtefæller gælder særligt gunstige regler. Hvis længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, fordobles beløbsgrænsen til kr. 6.799.200. Det betyder, at boet kan undgå dødsboskat, hvis den samlede formue holder sig under denne grænse
Er formuen større end det, kan det stadig lade sig gøre at opnå en skattefrihed for en del af boet. Det kræver, at man strukturerer sin formue på forhånd, ved at gøre dele af formuen til særeje via en ægtepagt.
Særeje kan være en skattebesparende løsning
Forestil dig, at den ene ægtefælle ud over en række andre aktiver også har et ApS med en værdi på 3 mio. kr., som oprindeligt blev stiftet for 40.000 kr. Hvis ægtefællerne ikke har struktureret deres formue, vil dødsboet ved førstafdødes død skulle betale skat af den avance, hvilket kan udløse en dødsboskat på ca. 1,2 mio. kr.
Men hvis selskabet er gjort til særeje via en ægtepagt, og alene særejet skiftes ved dødsfaldet, kan boet blive skattefritaget, og skatten på 1,2 mio. kr. undgås. Det er en betydelig besparelse, som kan gøre en reel forskel for de efterladte.
Sådan opretter du særeje
Man opretter særeje ved at oprette en ægtepagt, som skal tinglyses i personbogen. Det er vigtigt, at det sker i god tid og med rådgivning, så konstruktionen holder juridisk og skattemæssigt.
Hvornår giver særeje mening?
Der er visse forudsætninger, som skal være opfyldt for, at løsningen for særeje kan bruges:
- Parret skal være gift.
- Længstlevende skal have mulighed for at sidde i uskiftet bo.
- Den samlede formue bør være omkring 6,7 mio. kr. eller derover.
- Formuen skal indeholde skattepligtige aktiver, f.eks.: Unoterede selskaber (ApS, A/S, K/S, P/S), udlejningsejendomme, private aktieporteføljer mv.
Opdelingen i særeje bør dog kun ske, hvis det konkret vurderes hensigtsmæssigt. Har ægtefællerne en formue under beløbsgrænsen, vil det typisk ikke være relevant at oprette ægtepagt.
Minimér skat ved arv: Hvad bør du gøre i god tid
Mange virksomheder og investeringer arves i dag af børn eller andre nærtstående, som ønsker at videreføre dem. Hvis der skal betales store beløb i dødsboskat, risikerer arvingerne at måtte sælge dele af virksomheden, eller optage lån, blot for at betale skatten.
Ved at tage stilling i tide og få rådgivning om mulighederne, kan man sikre, at arvingerne får mest muligt ud af arven, og undgår unødige skattemæssige byrder.
Kontakt os for rådgivning
Hos WTC advokaterne har vi stor erfaring med at hjælpe ægtefæller med at strukturere deres formue, så dødsboskiftet bliver så økonomisk skånsomt som muligt. Vi rådgiver både om oprettelse af ægtepagter og håndtering af dødsboer med skattepligtige aktiver.
Vil du vide, hvordan din formue bedst struktureres? Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Læs også: Når det private skifte bliver den dyreste løsning.
Har du spørgsmål?
Hvis du har brug for hjælp, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Kontakt en ekspert på området
