Parcelhusreglen: Betingelserne for skattefri fortjeneste ved salg af bolig

Parcelhusreglen: Betingelserne for skattefri fortjeneste ved salg af bolig

Parcelhusreglen: Betingelserne for skattefri fortjeneste ved salg af bolig

Del artiklen

Overvejer du at sælge dit hus eller din lejlighed? Mange boligpriser er steget markant over de seneste år, og det betyder, at der kan være en god fortjeneste ved et salg.

I kraft af den såkaldte parcelhusregel, har du mulighed for at sælge din bolig med skattefri fortjeneste. I denne artikel kan du læse, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at fortjenesten af dit boligsalg er skattefri.  

Parcelhusreglen

Parcelhusreglen betyder, at din fortjeneste som udgangspunkt er skattefri, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

1. Ejendommen skal have været brugt som beboelse

Ejendommen skal have været beboet af dig eller din husstand i hele eller dele af den periode, du har ejet den.

Ejendommen må således gerne være udlejet på salgstidspunktet, men udlejning må ikke have været hensigten. Hvis du eller din husstand ikke bor i ejendommen på salgstidspunktet, vil man vurdere om:

  • Du tidligere har opholdt dig i boligen.
  • Du eventuelt er flyttet tilbage til en tidligere adresse.
  • Du ved indflytning havde til hensigt at bo der permanent eller midlertidigt.

2. Grundareal skal være mindre end 1.400m2

Den anden betingelse for at få skattefri fortjeneste er, at det samlede grundareal skal være mindre end 1.400m2.

Hvis grunden er på 1.400m2 eller mere, så vil ejendommen som udgangspunkt være omfattet af reglerne i Ejendomsavancebeskatningsloven. Der er dog enkelte undtagelser:

  • Hvis grunden ikke kan udstykkes til selvstændig bebyggelse, så er fortjenesten stadig skattefri.
  • Selvom det er muligt at udstykke grunden, så kan fortjenesten stadig godt være skattefri, hvis udstykningen vil medføre en væsentlig værdiforringelse af din ejendom ved salg.

Såfremt grunden ikke kan udstykkes, eller udstykningen vil medføre væsentlig værdiforringelse af din ejendom ved salg, skal der indhentes en erklæring på dette fra henholdsvis kommune og Skat.

Er boligen et forældrekøb?

Du skal være opmærksom på, at dine udeboende børn ikke bliver betragtet som en del af din husstand. Derfor vil en eventuel fortjeneste, når du sælger boligen som dine børn har boet i, blive beskattet.

Tilsvarende regler for sommerhuse

Der findes tilsvarende regler om skattefrihed ved salg af sommerhuse eller fritidshuse. Disse regler er endda mere lempelige, da huset blandt andet blot skal kunne anvendes som fritidshus til privat brug. Det er uden betydning, at du har udlejet sommerhuset en del af ejerperioden, så længe du også har brugt det privat. Dette gælder også, hvis det er et helårshus, der udelukkende er købt med henblik på at benytte som fritidshus og kun bruges til dette.

Er du i tvivl, om du opfylder betingelserne for parcelhusreglen? Du er altid velkommen til at kontakte os, så vi kan drøfte dine muligheder.

Har du spørgsmål?

Hvis du ønsker at høre mere, eller har spørgsmål til artiklen, så er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt en ekspert på området

Henrik Roslev Østergaard

Henrik Roslev Østergaard

Advokat og partner (H)

Ken Torpe Christoffersen

Ken Torpe Christoffersen

Advokat og partner (H)

Gitte Wichmann Mortensen

Gitte Wichmann Mortensen

Advokat (L)

Malin Lundø Brun

Malin Lundø Brun

Advokat (L)

Lone Mørch

Lone Mørch

Advokat (L)

Søren Nielsen

Søren Nielsen

Advokat (L)

Nete Dahl-Sørensen

Nete Dahl-Sørensen

Advokat (L)

Johan Klint Nielsen

Johan Klint Nielsen

Advokat (L)

Del artiklen

Del artiklen med dit netværk