Påkrav ved lejers manglende betaling – hvordan beregnes 14 dages fristen i lejelovens § 93 stk. 2?

Gå tilbage

Påkrav ved lejers manglende betaling – hvordan beregnes 14 dages fristen i lejelovens § 93 stk. 2?

I 2009 blev påkravsfristen i lejelovens § 93, stk. 2 ændret fra 3 til 14 dage. Ligeledes blev påkravsgebyrets størrelse fikseret, således at dette er fast, uanset størrelsen af udlejers tilgodehavende hos lejer.

Der har i retspraksis været ganske stor usikkerhed omkring, hvorledes den nye frist på 14 dage skulle beregnes. Det har medført spørgsmål til såvel Ministeren for området, samt til forskellige domme om spørgsmålet.

Østre Landsret har i en kendelse fra 3.7.2012 konkluderet, at både lørdage, søndage og evt. helligdage skal medregnes i påkravsfristen på de 14 dage, dog med den modifikation, at hvis den sidste dag falder på en lørdag, søndag eller helligdag, så udskydes fristen til næste dag. På baggrund af retspraksis ligger det nu fast, at påkravsfristen regnes som dage og ikke hverdage. Dette betyder i øvrigt også, at lejelovens § 93, stk. 2, pr. 1. januar 2013 fik ændret ordlyd således, at den nu hedder ”Udlejer kan kun hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling, hvis lejer ikke har berigtiget restancen senest 14 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til lejer. Udlejers påkrav kan tidligst afgives 3 hverdage efter sidste rettidige indbetalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens udløb.”

Hvis du ønsker assistance til udarbejdelse af påkrav og ophævelsesskrivelse over for en lejer, er du velkommen til at rette henvendelse til advokat René Wøhler, advokat Ken Torpe Christoffersen, advokat Nete Dahl-Sørensen, advokat Henrik Roslev Østergaard eller advokatfuldmægtig Stephan Margaard Svendsen.