Nye procesregler om appel, syn- og skøn samt fremsendelse af originale processkrifter til retten

Gå tilbage

Nye procesregler om appel, syn- og skøn samt fremsendelse af originale processkrifter til retten

Med virkning fra 1. juli 2014 sker der en række ændringer af retsplejelovens regler om appel samt syn- og skøn.

De nye regler ændrer blandt andet fremgangsmåden i forbindelse med syn- og skøn, fristerne og beløbsgrænserne for anke, samt muligheden for kære af kendelser og andre beslutninger.

Ændringerne har til formål at sikre en mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene, herunder en væsentlig hurtigere gennemførelse af et evt. syn- og skøn.

Med virkning fra 1. januar 2015 sker der endvidere en lempelse til kravet om fremsendelse af originale processkrifter til retten. Denne regel bringer retssystemet på linje med den digitale udvikling i forhold til sagsbehandling af retssager.

Ændring af reglerne om syn- og skøn

Fremadrettet ændres betegnelsen generelt i hele loven for ”syns- og skønsmand” samt ”syns- eller skønsmand” til blot ”skønsmænd”.

Hele kapitlet i retsplejeloven og syn- og skøn affattes efter de nye regler med en ny ordlyd. Herefter er det alene selve betegnelsen ”syn- og skøn” der fastholdes. I alle andre sammenhænge forkortes dette til blot ”skøn”, fx skønsmand, skønsforretning, skønstema mv.

Fremgangsmåden ved gennemførelsen af syn- og skøn forenkles endvidere, således at sagens parter i større omfang selv skal sørge for gennemførelsen heraf.

Efter de nye regler skal der alene fremsendes en begæring om syn- og skøn til retten med en kort beskrivelse af, hvad der er den overordnede ramme for det foreslåede syn og skøn, herunder hvad genstanden for syn- og skøn er, og hvad det skal bevise. Begæringen sendes til retten og modparten, hvorefter retten tager stilling til, om der skal udmeldes syn- og skøn. Det vil ikke længere være et krav, at medsende udkast til spørgsmål til skønsmanden, men den begærende part kan vælge at gøre dette for at spare yderligere tid.

Hvis retten beslutter, at der skal afholdes syn- og skøn i sagen, skal parterne af egen drift fremkomme med forslag til skønsmand. Begge parter skal stille alle deres spørgsmål med det samme, og parterne behøver ikke, i modsætning til de gældende regler, at være enige om spørgsmålene. Den part, som har anmodet om syn og skøn, formulerer sine spørgsmål først og sender dem til modparten, der herefter stiller sine spørgsmål. Retten skal således ikke længere godkende spørgsmålene, der blot sendes direkte fra parterne til skønsmanden. Retten kan dog afvise spørgsmålene, hvis de ligger udenfor skønsmandens kompetence, er uden betydning for sagen, er ledende spørgsmål eller spørgsmål af juridisk karakter.

På baggrund af de fremsendte spørgsmål skal skønsmanden meddele retten et overslag over de forventede omkostninger ved forretningens udførelse og skønsmandens møde i retten, samt hvornår skønserklæringen forventes at foreligge. Retten fastsætter herefter en frist for, hvornår skønserklæringen skal foreligge.

Det overlades således fremadrettet til retten efterfølgende at vurdere både spørgsmål og svar, herunder relevansen af spørgsmålene, som led i den almindelige bevisvurdering af den foreliggende tvist. Hensigten med ændringen af reglerne er, at der vil blive en kortere sagsbehandlingstid, da der ikke skal bruges så lang tid på at formulere spørgsmålene, når parterne ikke skal være enige om disse. Samtidig skal retten ikke træffe afgørelse om formuleringen af spørgsmål, hvilket vil være ressourcebesparende for især byretten. Endelig vil det betyde færre kæresager ved landsretterne.

Ved begæring om isoleret bevisoptagelse, herunder syn- og skøn, træffer retten endvidere fremover automatisk afgørelse om omkostningerne ved bevisoptagelsen, herunder omkostningerne til afholdelse af syn- og skøn.

Ændring af appelreglerne

Fristerne for anke

Ankefristerne i retsplejeloven ændres således at alle ankefrister fremover er 4 uger, i stedet for de gældende frister på henholdsvis 4 og 8 uger.

Fristen for ansøgning om 3. instansbevilling til Procesbevillingsnævnet vedrørende prøvelse af en sag, der er afsagt af landsretten som 2. instans, er herefter 4 uger. Fristen for anke fra landsretten eller Sø- og Handelsretten til Højesteret er herefter 4 uger. Det samme gælder ankefristen i sager om ægteskab eller forældremyndighed, samt sager om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.

Beløbsmæssige begrænsninger af anke

Beløbsgrænsen for kære af kendelser og beslutninger om sagsomkostninger afsagt af en byret, forhøjes fra nugældende kr. 10.000 til kr. 20.000. Det samme gælder for beløbsgrænsen for kære af bestemmelser i domme afsagt af en byret om sagsomkostninger.

Beløbsgrænsen for kære af afgørelser truffet af fogedretten, om udlæg for krav, forhøjes tillige fra det nugældende om en økonomisk værdi af højst kr. 10.000 til fremtidigt kr. 20.000. Det samme gælder for beløbsgrænsen for kære af fogedrettens afgørelser om sagsomkostninger.

Endvidere indsættes en tilsvarende beløbsgrænse på kr. 20.000 for kære af byrettens eller fogedrettens beslutninger om fastsættelse af salær til beskikkede advokater.

Kære af kendelser under sagens forberedelse og hovedforhandling

Efter de gældende kan kendelser og andre beslutninger, der afsiges af en byret, kæres til landsretten såfremt en part ikke er enig heri.

Med ændringen af retsplejeloven kan kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under en sags forberedelse eller hovedforhandling, dog ikke i fremtiden kæres til landsretten. I særlige tilfælde kan Procesbevillingsnævnet dog give tilladelse hertil.

Reglen gælder kun for kendelser og andre beslutninger under en verserende retssags forberedelse og hovedforhandling, og byrettens øvrige kendelser og andre beslutninger i øvrige sager, fx fogedsager o.lign., kan fortsat kæres til landsretten.

Samtidig indsættes der begrænsninger i adgangen til at kære kendelser og beslutninger truffet af landsretten i en sag der behandles i landsretten som 1. instans.

Fremsendelse af processkrifter til retten

De fleste advokater fremsender efterhånden processkrifter til retterne på e-mail. Som reglerne er i dag, kræves det dog, at advokaterne samtidig eftersender de originale processkrifter til retten pr. post, for at processkriftet anses for modtaget rettidigt.

Med ændringen af retsplejeloven pr. 1. januar 2015 bringes reglerne på linje med den digitale udvikling, således at processkrifter fremadrettet kan fremsendes på e-mail, uden eftersendelse af de originale processkrifter. Det kommer til at lette sagsgangen for alle parter i retssagerne, og vil tillige betyde en økonomisk besparelse i udgifterne til porto.

Retten kan dog, hvis den finder anledning til det, bestemme at et processkrift skal forsynes med original underskrift.

Spørgsmål

Såfremt du har spørgsmål til de nye procesregler, er du meget velkommen til at kontakte advokat Gabriel L. K. Martiny for en nærmere drøftelse heraf.