Særeje og ægtepagt

Særeje og ægtepagt

 

For mange er det grænseoverskridende at sige til sin kommende ægtefælle, at man lige vil tale om særeje og ægtepagt, for heri ligger jo en tilkendegivelse af, at man måske ikke rigtig tror på ægteskabet og kærligheden. Udgangspunktet i loven er jo, at ægtefæller har formuefællesskab.

Men der kan være mange gode grunde til at tage emnet op, før man indgår ægteskab, og hos WTC advokaterne har vi specialister, der kan hjælpe med netop dette.

Særeje er ikke ensbetydende med, at man ikke vil dele sine værdier med ægtefællen, hvis det går galt med kærligheden og ægteskabet. Tværtimod kan der være gode grunde til at oprette ægtepagt, hvor man træffer bestemmelse om særeje til fordel for hinanden, f.eks. hvis en af parterne har børn fra tidligere forhold, eller hvis man ønsker at dele sine pensioner lige ved skilsmisse, selv om lovgivningen siger, at det gør man ikke.

Der er tre umiddelbare former for særeje

  • fuldstændigt særeje, hvor man slet ikke deler sin formue med ægtefællen ved separation, skilsmisse eller ved død (ægtefællen arver dog, men kan ikke sidde i uskiftet bo)
  • skilsmissesæreje, hvor man ikke deler ved separation eller skilsmisse, men hvor særejet bliver formuefællesskab, når den ene af ægtefællerne dør, og hvorefter man så kan sidde i uskiftet bo
  • kombinationssæreje, som næsten er det samme som skilsmissesæreje, men hvor længstlevendes skilsmissesæreje bliver fuldstændigt særeje ved den enes død, og hvorefter man så kan holde dette uden for dødsboet

Det er ikke nødvendigt, at en ægtepagt om særeje omfatter alt, hvad man ejer. Der kan være mange årsager til, at bestemte aktiver, f.eks. en virksomhed eller et hus, skal være den ene parts særeje og derfor ikke indgå ved deling af formuen i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Bestemmelser om særeje mellem ægtefæller skal altid ske ved ægtepagt, idet de ellers ikke har gyldighed. Man kan i sit testamente også bestemme, at det, som nogen arver efter en, skal være dennes særeje.

Ugifte samlevende kan ikke oprette ægtepagt, og man kan heller ikke alene bestemme, at alt, som man ejer, fremover skal være ens eget særeje, idet der skal være enighed mellem ægtefællerne – eller de kommende ægtefæller – om særeje.

Når man skal tage stilling til, om der skal oprettes ægtepagt om særeje og i givet fald hvilken form for særeje, er det meget vigtigt, at man gennemgår alle konsekvenser af de forskellige valg. Familiemæssige forhold såvel som formuemæssige forhold har betydning for vurderingen af, om der skal oprettes ægtepagt om særeje. Hos WTC advokaterne kan vi hjælpe med at finde den løsning, der passer til hvert enkelt par.

Hvis du ønsker vores vurdering af, om du har behov for ægtepagt om særeje, er du velkommen til at kontakte os telefonisk med henblik på en indledende drøftelse. Du er også meget velkommen til at kigge i vores publikationer for at se, om vi allerede har beskrevet din problemstilling i en af vores artikler.

Har du spørgsmål til dette emne, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Medarbejdere med dette speciale

Nete Dahl-Sørensen

Nete Dahl-Sørensen

Advokat (L)

Lone Mørch

Lone Mørch

Advokat (L)

Ditte Kjeldgaard

Ditte Kjeldgaard

Advokat

Gitte Wichmann Mortensen

Gitte Wichmann Mortensen

Advokat (L)

Sara Prier Jakobsen

Sara Prier Jakobsen

Advokat

Michelle Ljungstrøm

Michelle Ljungstrøm

Advokat (L)