Når man gifter sig, har man delingsformue – eller fælleseje/formuefællesskab, som det hed før i tiden – hvis man ikke har bestemt noget andet i en ægtepagt.
Det betyder, at ved en skilsmisse skal alt deles med halvdelen til hver.
Man opgør, hvad parterne har hver især i deres respektive bodele – altså deres aktiver og passiver. Så lægges de to tal sammen og dividerer med 2, for at få opgjort hvad bosloddet udgør. Hver part skal forlade ægteskabet med samme boslod.
Du kan også læse: Skilsmisse og bodeling: alt du skal vide om en bodelingsaftale
Ægtepagt og særeje ved skilmisse
Hvis man ikke ønsker, at der skal være delingsformue i ens ægteskab, kan man oprette en ægtepagt. Ægtepagten bestemmer hvad der helt eller delvist skal være særeje af noget af ens formue. Særeje skal ikke indgå i regnestykket, men tages helt ud af ligningen.
Ægtefællelovens § 19 giver ægtefolk adgang til at oprette ægtepagt om særeje – altså en anden formuedeling end udgangspunktet om delingsformue. For at en ægtepagt bliver gyldig, skal den tinglyses.
Ægtepagter kan med begges accept indgås før man gifter sig, men også under ægteskabet.
En ægtepagt er nødvendig for at kunne lave andre aftaler end ligedeling ved en separation eller skilsmisse.
Kan man lave forhåndsaftaler om bodeling ved skilsmisse?
I forbindelse med en separation eller skilsmisse kan ægtefællerne i enighed lave en bodelingsaftale om ligedeling, men de kan også indgå en aftale om skævdeling – altså ligesom var der særeje – uden at oprette en ægtepagt. Sådan en aftale står parterne frit for at lave.
Man kan indgå en bodelingsaftale forud for en separation eller skilsmisse. Det er dog en betingelse, at en sådan aftale indgås ”i forbindelse med” med en separation eller skilsmisse.
Hvor lang tid skal ”i forbindelse med” så forstås som?
Der lægges vægt på, hvornår aftalerne er indgået i forhold til, hvornår der er foreligger en aktuel separation- eller skilsmissesituation. Det er en samlet helhedsvurdering af, hvad parterne havde besluttet og indrettet sig efter på tidspunktet for aftaleindgåelsen.
Eksempel:
Hvis 2 parter indgår en aftale om bodeling samme dag, der ansøges om separation eller skilsmisse, er der en aktuel situation. Hvis ikke parterne underskriver en aftale samme dag eller umiddelbart meget kort tid før eller efter, er det kun i særlige situationer, hvor aftaler kan opretholdes.
Men hvad hvis aftalen indgås tidligere end på dagen for ansøgningen – hvor lang tid før, kan man indgå aftaler?
Højesteret har i en ny dom afsagt i april 2026 forholdt sig til, nogle aftaler som et ægtepar havde indgået 4 ½ måned før, der blev indgivet begæring om skilsmisse. Parterne boede fortsat sammen efter aftaleindgåelsen i ca. 4 ½ måned, hvorefter den ene part flyttede og indgav anmodning om skilsmisse.
Disse aftaler blev anset for ugyldige, fordi Højesteret i den konkrete sag ikke mente, at der var en aktuel skilsmissesituation.
I praksis betyder det, at du ikke kan indgå en aftale med din ægtefælle så lang tid i forvejen en egentlig ansøgning om skilsmisse. Kun hvis man kan påvise helt særlige årsager til, hvorfor der var taget beslutning om skilsmisse, men også hvorfor man eventuelt fortsat boede sammen og ventede med at søge om skilsmisse.
Hvornår bør man oprette en ægtepagt?
Skal man lave aftaler om bodelingen, sker det ved en ægtepagt. Det kan man godt lave forud og rimelig tæt på en skilsmisse, men husk at begge parter skal være klar over, hvad de foretager sig og have modtaget rådgivning om konsekvenserne af en ægtepagt, idet den ellers kan tilsidesættes.
Har du brug for juridisk rådgivning om skilsmisse, bodeling og ægtepagt?
Står du overfor en skilsmisse eller overvejer du at lave en ægtepagt, så kontakt en af vores specialister inden for skilsmisse og bodeling.
Du kan også læse mere om skilsmisse, separation og bodeling her
Har du spørgsmål?
Hvis du har brug for hjælp, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Kontakt en ekspert på området
