Hvornår kan en kreditor indlevere konkursbegæring mod en skyldner, og hvad er de typiske omkostninger forbundet hermed

Gå tilbage

Hvornår kan en kreditor indlevere konkursbegæring mod en skyldner, og hvad er de typiske omkostninger forbundet hermed

Det følger af konkurslovens § 17, at en skyldner skal være insolvent for at blive taget under konkursbehandling, og at skyldners betalingsudygtighed ikke kan antages at være forbigående.

Udgangspunktet er således, at en skyldner er insolvent, når vedkommende skyldner er ude af stand til at betale sine kreditorer, efterhånden som kreditorernes tilgodehavender forfalder til betaling.

Den kreditor, som indleverer en konkursbegæring mod en skyldner, skal tillige have en retlig interesse i at få afsagt konkursdekret over skyldneren.  Dette er også en forudsætning, som skal være opfyldt for at erklære en skyldner konkurs.

En kreditor har en retlig interesse i en konkurs, hvis kreditor herigennem vil kunne opnå hel eller delvis dækning af sit krav, eller kreditor kan godtgøre, at der er behov for at undersøge, om der findes yderligere aktiver hos skyldner, eller hvis der er en formodning om, at der er fortaget dispositioner, der kan omstødes.

Det følger videre af konkurslovens § 20, at en kreditor ikke kan forlange skyldneren erklæret konkurs, hvis

  • Kreditors fordring er sikret ved betryggende pant i skyldnerens ejendom.
  • Kreditors fordring af tredjemand er sikret ved betryggende pant, og konkursbegæringen strider mod vilkårene for sikkerhedsstillelsen.
  • Kreditors fordring er uforfalden, og af tredjemand er eller tilbydes sikkerhed ved betryggende pant.

Det er ikke et krav, at en kreditor først skal have en dom over en skyldner for at kunne indlevere en konkursbegæring, men såfremt skyldneren fremkommer med kvalificerede indsigelser mod kravet, vil der ikke blive afsagt konkursdekret over skyldneren.

Omkostninger forbundet med indlevering af konkursbegæring

I forbindelse med konkursbegæringens indlevering til skifteretten skal der betales en retsafgift på kr. 750. Foruden betaling af retsafgift vil en kreditor tillige skulle betale for eventuel advokatbistand i forbindelse med konkursbegæringens udarbejdelse, ligesom en kreditor typisk vil give møde i skifteretten med sin advokat.

Det følger af konkurslovens § 93, at en kreditor kan anmelde retsafgiftsomkostningen samt rimelige advokatomkostninger forbundet med konkursbegæringens indlevering og mødet i skifteretten som et privilegeret krav i konkursboet. Omkostningsbeløbet vil blive dækket forud for al anden gæld i konkursboet.

Såfremt en skyldner bestrider grundlaget for konkursbegæringen, eksempelvis bestrider kreditors krav (der ikke behøver at hvile på en dom) eller at skyldneren ikke anser sig for insolvent m.v., vil en kreditor typisk påføres yderligere advokatomkostninger, idet skifteretten vil kunne afkræve en udveksling af processkrifter og en mundtlig procedure af sagen i skifteretten. Såfremt konkursbegæringen herefter afvises, risikerer konkursrekvirenten (kreditor) tillige at blive pålagt at bære omkostninger til skyldneren, ligesom en kreditor vil kunne ifalde et eventuelt erstatningsansvar for skyldnerens øvrige tab.

Sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved konkursboets behandling

Når konkursdekretet er afsagt, udpeger skifteretten en kurator til at behandle konkursboet.

Det nærmere omfang af kurators arbejde afhænger naturligvis af boets beskaffenhed, som varierer betydeligt fra konkursbo til konkursbo.

Kurators salær for udført arbejde med konkursboets behandling dækkes tillige forud for anden gæld i konkursboet, jf. konkurslovens § 93.

Det fremgår af konkurslovens § 27, at afsigelse af konkursdekret over en skyldner er betinget af, at den som har begæret konkursen tillige stiller sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling. Der er tale om en sikkerhedsstillelse, som alene udnyttes i det omfang, at boets aktiver ikke rækker til dækning af omkostningerne. I praksis fastsættes sikkerheden som udgangspunkt til kr. 30.000. Typisk stilles sikkerheden kontant.

En kreditor der har begæret en skyldner konkurs og stillet den angivne sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen hæfter ikke for omkostningerne ved bobehandlingen udover den stillede sikkerhed, jf. konkurslovens § 27.

Sikkerhedsstillelse når der er tinglyst virksomhedspant i skyldnerens aktiver

Hvis en kreditor har tinglyst virksomhedspant i skyldnerens aktiver, nedsættes konkursrekvirentens sikkerhedsstillelse til halvdelen af, hvad der normalt kræves i sikkerhedsstillelse. Det vil sige typisk kr. 15.000.  Den kreditor, som har tinglyst virksomhedspant, skal straks efter konkursdekretets afsigelse stille sikkerhed på kr. 50.000 for bobehandlingsomkostningerne, jf. konkurslovens § 27. Der er tale om en pligt for virksomhedspanthaveren til at stille sikkerheden på kr. 50.000. Sikkerheden er således ikke betinget af, at det er virksomhedspanthaveren selv, der måtte have indgivet konkursbegæringen. Er det virksomhedspanthaveren, der indleverer konkursbegæring, vil virksomhedspanthaveren skulle stille sikkerhed for halvdelen af omkostningerne, som normalt ville blive afkrævet, det vil sige typisk kr. 15.000, udover sikkerheden på de anførte kr. 50.000.

Sammenfatning

Det er skifterettens opgave at påse, at formalia i forbindelse med konkursbegæringens indlevering er overholdt, herunder at skyldner er insolvent, og at kreditor har en retlig interesse i at få afsagt konkursdekret over skyldneren.

Der kan indleveres konkursbegæring mod en skyldner, uanset at kreditor ikke har fået sit krav fastslået ved en dom. Det er dog forbundet med en økonomisk risiko at begære en skyldner konkurs, idet der ved indlevering af en konkursbegæring skal stilles sikkerhed for omkostningerne ved konkursboets behandling (som udgangspunkt kr. 30.000). I mindre konkursboer uden aktiver af betydning vil en konkursrekvirent komme til at betale de omkostninger, der er forbundet med boets behandling, dog maksimeret til sikkerhedsstillelsen. Hertil kommer at konkursrekvirenten risikerer en længerevarende omkostningstung proces mod den skyldner, som måtte bestride en konkursbegæring.

Forinden konkursbegæring indleveres, bør kreditor nøje overveje, om kravet mod skyldneren står i rimelig forhold til ovennævnte risiko.

Såfremt du har spørgsmål til ovennævnte artikel, er du velkommen til at kontakte advokat David Slatcher.