Hvem skal købe ejendommen?

Gå tilbage

Hvem skal købe ejendommen?

Et noget overset moment i en ejendomshandel er spørgsmålet om, hvem der egentlig skal stå som ejer på skødet. Dette svar giver sig selv, hvis man er ene om at erhverve ejendommen, men i det tilfælde, at der eksempelvis er tale om ægtefæller, ugifte samlevende, søskende eller blot venner, da vil dette spørgsmål være ganske aktuelt at drøfte, forinden beslutningen tages.

Ægtefæller
Når der er tale om ægtefæller, vil det mest naturlige være, at begge parter står som ejer af ejendommen, men i nogle tilfælde – eksempelvis hvor den ene part driver en selvstændig virksomhed – kan det være praktisk, at lade den ægtefælle, der ikke driver virksomhed, stå som ejer af ejendommen.

I tilfælde af at den pågældende virksomhed herefter beklageligvis skulle gå konkurs eller den ene ægtefælle har kreditorer, da vil familien i de fleste tilfælde fortsat have mulighed for at bevare den ejendom, der nu er erhvervet, og hvori familien har den fælles bolig. Konkursboet eller kreditorerne efter den ene ægtefælle kan nemlig ikke tvangssælge eller foretage udlæg i den faste ejendom, som ejes af den anden ægtefælle.

De fleste pengeinstitutter og realkreditinstitutter forlanger, at begge ægtefæller altid står som ejere af ejendommen, og det er faktisk meget nødvendigt at vende spørgsmålet, forinden beslutningen tages. Den anden ægtefælle kan jo blot stå som meddebitor på lånene.

Den ægtefælle der driver den selvstændige virksomhed, skal ikke være bekymret over ikke at være ejer af ejendommen, idet den anden ægtefælle hverken må sælge eller pantsætte ejendommen, uden den første ægtefælles samtykke.

Såfremt ægtefællerne har formuefællesskab, vil en eventuel friværdi i ejendommen også indgå i et skifte, hvis ægtefællerne påbegynder en bodeling i forbindelse med separation eller skilsmisse.

Ovennævnte er begrundet i det forhold, at der i et ægteskab er særråden og særhæften, hvilket vil sige, at den ene ægtefælle ikke hæfter for, hvad den anden ægtefælle gør og foretager sig. Dette gælder således heller ikke en selvstændighed erhvervsvirksomhed, som den ene ægtefælle driver, og måske er så uheldig at gå konkurs med.

Ugifte samlevende
I det tilfælde, at der er tale om ugifte samlevende, er det et lidt andet perspektiv, som gør sig gældende. I Danmark er der ingen lovregulering vedrørende ugifte samlevende, og derfor er det vigtigt, at et par, som ikke er gift, der ønsker at erhverve en fast ejendom, gør sig nogle helt klare tanker om ejerskabet af denne ejendom.

I sådanne tilfælde bør man oprette en samejeoverenskomst, som regulerer det tilfælde, at parterne ønsker at gå fra hinanden, og således opsplitte det sameje, som man har etableret i forbindelse med købet af ejendommen.

Det er også særdeles vigtigt for ugifte samlevende at tage stilling til spørgsmålet omkring testamente og gruppelivs/krydslivsforsikring de to parter imellem, idet ugifte samlevende ikke arver hinanden ved død. Dette bliver yderligere kompliceret, såfremt de ugifte samlevende har ”dine” og ”mine” børn samt eventuelle fællesbørn.

Venner eller søskende
Det samme gør sig i princippet gældende vedrørende det forhold, at venner eller søskende ønsker at erhverve og eje en ejendom sammen.

 

Hvordan skal man eje en ejendom sammen? Kan man opsige ejerskabet og kan man sælge sin egen andel af ejendommen? Det er helt essentielt at søge rådgivning hos en advokat, såfremt man er flere, der f.eks. ønsker at eje en ejendom i fællesskab.

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker en uddybning af ovennævnte, er du velkommen til at kontakte Nete Dahl-Sørensen (Hillerød) nds@wtc.dk, Henrik Roslev Østergaard (Hillerød) hro@wtc.dk eller Ken Torpe Christoffersen (Helsingør) ktc@wtc.dk.