Er din virksomhed forberedt på at der bliver slukket for gas og strøm?

Er din virksomhed forberedt på at der bliver slukket for gas og strøm?

Er din virksomhed forberedt på at der bliver slukket for gas og strøm?
Udgivet den 17. okt. 2022

Del artiklen

Danmark og Europa står i en alvorlig energikrise. Angrebene på gasledningerne i Nordsøen og Ruslands beslutning om ikke at genåbne Nord Stream 1 har gjort hele forsyningssituationen endnu mere usikker i Europa. Det vil påvirke opvarmningen, belysningen og forbruget af energi i Danmark, som i den værste tænkelig situation kan lukke periodevist ned for forsyningen og dermed mørklægge områder i Danmark.

Hos WTC modtager vi i øjeblikket mange spørgsmål om, hvordan virksomheder er stillet ved nedbrud. Nedenfor har vi forsøgt at give nogle svar på, hvad din virksomhed skal være særligt opmærksom på ved pludselige eller planlagte nedbrud i forsyningen.

Hvem dækker omkostningerne ved produktionsstop?

Uanset om du driver en større virksomhed eller en mindre café kan produktionsfejl og nedbrud, som følge af nedbrud i el- og gasforsyningen, koste dig rigtigt mange penge i tabt omsætning og mistede kunder. Afhængig af din virksomhed kan der også være risiko for, at noget af din produktion og varelager går tabt ved et nedbrud. Herudover kan der opstå meromkostninger til fx medarbejderes overarbejde, flytning af produktion til andre lokaler osv.

Det er derfor vigtigt, at din virksomhed allerede nu forbereder sig på en situation, hvor der bliver lukket for gas og strøm i kortere eller længere perioder ved at gennemgå dine forsikringer, dine leverandørers forpligtelser over for din virksomhed og din virksomheds forpligtelser over for dine kunder.   

Kan medarbejdere blive hjemsendt ved nedbrud?

Hvis der skulle opstå et nedbrud, hvor driften indstilles, og din virksomhed ikke kan beskæftige medarbejderne, kan du vælge at sende medarbejderne hjem. Du skal dog være opmærksom på, at du kan være forpligtet til at betale løn i forbindelse med hjemsendelsen.

Helt overordnet skal hjemsendte medarbejdere have deres normale løn, når de bliver hjemsendt. Det er almindeligt antaget, at funktionærer ikke kan hjemsendes uden løn, selv om der foreligger force majeure. Dog indeholder nogle overenskomster regler om, at medarbejderne i visse situationer, hvor der er tale om force majeure eller lignende situationer, kan sendes hjem uden løn. 

Vi anbefaler derfor, at din virksomhed får gennemgået virksomhedens forpligtelser ved nedbrud i overenskomster og medarbejdernes ansættelsesforhold.

Har din virksomhed har brug for rådgivning og sparring om din virksomheds parathed i en krisetid, står WTC altid til rådighed. 

Har du spørgsmål?

Hvis du ønsker at høre mere, eller har spørgsmål til artiklen, så er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt en ekspert på området

Gabriel L. K. Martiny

Gabriel L. K. Martiny

Advokat og partner (H)

Anders Mihle

Anders Mihle

Advokatfuldmægtig

Jan Aarup

Jan Aarup

Advokat og partner (H)

Malin Lundø Brun

Malin Lundø Brun

Advokat (L)

Del artiklen

Del artiklen med dit netværk