Du bør altid have advokaten med når du køber bolig! – Ejendomsmæglers pligter, købsaftalen og behovet for en advokat

Gå tilbage

Du bør altid have advokaten med når du køber bolig! – Ejendomsmæglers pligter, købsaftalen og behovet for en advokat

Lov om formidling af fast ejendom, populært kaldet ’Ejendomsmæglerloven’ fastsætter regler for ejendomsmæglerens virke. I forlængelse af lovændringen er der tillige udstedt en bekendtgørelse med detailregulering af formidlingsaftalen, salgsopstillingen og købsaftalen.

 

Loven udspringer blandt andet af en brugerundersøgelse fra Erhvervsstyrelsen, der har vist, at mange forbrugere, har haft svært ved at gennemskue og overskue købsaftalerne og de øvrige informationer i forbindelse med køb og salg af deres bolig.

 

Formålet med loven er at gøre køb og salg af fast ejendom mere overskueligt og forbrugervenligt.

 

Loven regulerer ejendomsmæglerens rolle, ansvar og muligheder for vederlag samt af informationerne i købsaftalen og salgsopstillingen.

 

Sælgers mand

Ejendomsmægleren er alene sælgers mand. Ejendomsmægleren skal kun rådgive sælger, uden hensyntagen til købers interesser. Ejendomsmægleren skal alene give køber relevante oplysninger om ejendommen, samt opfordre køber til at søge rådgivning andetsteds. Ejendomsmægleren må ikke længere berigtige egne handler, selvom købsaftalen er endeligt indgået. På den måde bliver der større incitament for køber til at søge egen rådgivning i forbindelse med købet.

 

Strengt ansvar

Der skal nu være én ansvarlig ejendomsmægler på hver enkelt formidlingsopgave, og ejendomsmæglerne hæfter for deres ansattes handlinger.

 

Forenklede købsaftaler fra DE

Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) har udarbejdet standardiserede købsaftaler, der har været anvendt siden 1. januar 2015.

 

Købsaftalen er delt op i 3 dele; de variable vilkår, der har betydning for den konkrete handel, standardvilkårene og salgsopstillingen. Alle 3 dele har betydning for handlen og skal gennemgås grundigt.

 

Som det fremgår, er det ikke enkelt at købe bolig. Der er således fortsat behov for at søge professionel hjælp når man skal erhverve en bolig. Det gælder både rådgivning fra en advokat og finansieringsrådgivning.

 

Dette fremgår blandt andet af ejendomsmæglerens rolle klart er defineret som ”sælgers mand”. Ejendomsmægleren har nu ingen rådgivningsforpligtelse overfor køber, men alene en oplysningspligt, herunder forpligtelse til at oplyse køber om, at denne bør søge rådgivning andet sted.

 

Går du med tanker om at købe bolig, eller har du spørgsmål til den nye ejendomsmæglerlov, er du meget velkommen til at kontakte advokat Henrik Roslev Østergaard, advokat Nete Dahl-Sørensen og Ken Torpe Christoffersen.