fbpx

Din virksomhed bliver målt på ordentlighed – kom i gang med ESG

Har du spørgsmål?

Hvis du ønsker at høre mere, eller har spørgsmål til artiklen, så er du velkommen til at kontakte os.

Nyhedsbreve fra WTC advokaterne

WTC viden

Med WTC viden holder vi dig opdateret med jura, som har betydning for din dagligdag og dit arbejdsliv. Vi har fingeren på pulsen og udvælger de mest relevante nyheder inden for dine interesseområder.

Din virksomhed bliver målt på ordentlighed – kom i gang med ESG

Din virksomhed bliver målt på ordentlighed – kom i gang med ESG

Som vi tidligere på året har skrevet om i artiklen Bæredygtighed – er din virksomhed klar til ESG-måling?, er ESG (Environment, Social & Governance) på vej frem. Gradvist vil ESG få betydning for alt, hvad vi foretager os som virksomheder, arbejdsgivere, arbejdstagere og forbrugere.

Vi giver her vores bud på, hvorfor det er relevant for alle virksomheder at tænke ESG ind i forretningsplanen – og hvordan du kommer i gang.

Bæredygtighed, CSR, ESG, SDG – kært barn har mange navne. Skåret ind til benet drejer det sig grundlæggende om at opføre sig ordentligt som virksomhed.

ESG, der er kort for Environmental, Social and Governance (altså miljø, sociale forhold og virksomhedsledelse), er forkortelsen for den vurdering af virksomheders bæredygtighed og samfundsmæssige indflydelse, som professionelle investorer foretager, når de investerer.

Selvom din virksomhed ikke stræber efter at tiltrække professionelle investorer, bliver det stadig mere og mere væsentligt, hvordan din virksomhed opfører sig. Og med internettet er det samtidig blevet sværere og sværere at gemme sig eller få slettet eventuel dårlig omtale.

Vi vurderer, at ESG bliver mere og mere relevant inden for:

  • Tiltrækning og fastholdelse af kunder
  • Tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere
  • M&A – køberes interesse

Tiltrækning og fastholdelse af kunder

Der er en tendens til, at forbrugere bliver mere og mere kvalitetsbevidste og interesserede i, hvor og hvordan produkter bliver fremstillet. Der er derfor meget, der taler for at butikker og virksomheder vil miste kunder, hvis de ikke gør en ESG-indsats i relation til sine produkter. Det kan fx være indsatser i relation til at undgå børnearbejde, genanvendelighed, produktionsmetodens klimaaftryk mv.

Derudover vil de virksomheder, der allerede er begyndt at indtænke ESG og bestræber sig på at opnå en høj ESG-score, have fokus på, hvordan deres leverandører og samarbejdspartnere agerer i relation til ESG. Derfor risikerer leverandører og samarbejdspartnere, der ikke er i gang med en ESG-indsats, at miste virksomhedskunder.

En fornuftig ESG-profil kan desuden være en qualifier for virksomheder, der deltager i udbudsprocesser med det offentlige eller tilsvarende tilbudsprocesser med private kunder. Eksempelvis er det inden for byggesektoren allerede blevet normalt, at man som tilbudsgiver skal tage højde for bæredygtighed, miljø- og klimaaftryk, for overhovedet at komme i betragtning.

Tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere

Det er efterhånden velkendt, at størrelsen på lønchecken i sig selv ikke længere er afgørende for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Work-life balance og interessante arbejdsopgaver er i høj grad også afgørende.

Med den miljø- og samfundsbevidsthed som generation Z (født 1990-2005) besidder, forventer vi ligeledes, at det fremadrettet vil få stigende betydning for virksomheders tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere, om medarbejderne kan stå inde for og være stolte af virksomhedens ESG-tiltag og ESG-profil.

M&A – køberes interesse

Af ovenstående grunde kan virksomhedens ESG-profil selvsagt også have betydning for, om professionelle investorer og opkøbere kan have interesse i at købe virksomheden.

I en nyligt udgivet rapport konkluderer M&A-analysevirksomheden Mergermarket, at ESG ikke længere blot er et buzzword, men at det er af afgørende betydning for M&A-interessenter og formueforvaltere: ”No buyer wants to take a hit on reputation by ignoring ESG. Buyers will continue to evaluate targets based on their ESG standards and compliance before finalizing deals.

Hvordan kommer du i gang med ESG-omstilling i din virksomhed?

Umiddelbart kan det virke mest oplagt for produktionsvirksomheder at ESG-omstille sig fx ved at lave mindre miljøbelastende produktion, ændre på materialevalg mv.

Men det er lige så relevant for alle andre typer virksomheder, at de kortlægger deres leverandørers og samarbejdspartneres ESG-profil. Netop de virksomheder, der kræver ESG-omstilling fra sine leverandører, vil – udover selv at opnå bedre ESG-score – være med til at sikre højere ESG-score hos både leverandørerne og leverandørens andre kunder.

Det kan virke uoverskueligt at komme i gang med sin ESG-omstilling, men det behøver ikke at blive religiøst.

Du kan med fordel starte med at kigge på FN’s 17 verdensmål (og de 169 underliggende mål) og udvælge 2-3 områder, der er relevante og realistiske at ESG-optimere på i din virksomhed.

Se alle verdensmålene her: FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Du kan fx vælge at fokusere din indsats mod målet om bæredygtig energi og ansvarligt forbrug og produktion. Herefter indfører du et eller flere tiltag, der kan forbedre de områder, de udvalgte verdensmål vedrører.

Endelig kan du med fordel udarbejde en plan eller metode for, hvordan du kan måle på virksomhedens ESG-aftryk henholdsvis før og efter indførelsen af de pågældende tiltag.

Så er du i gang med processen – og du vil helt sikkert opleve, at der opstår nye ideer til, hvordan virksomhedens ESG-profil kan styrkes yderligere.

Print Friendly, PDF & Email

Har du spørgsmål?

Hvis du ønsker at høre mere, har spørgsmål til artiklen, eller har brug for sparring om, hvordan du kommer i gang med din virksomheds ESG-omstilling, så er vi klar til at hjælpe dig.

Kontakt en ekspert på området

Gabriel L. K. Martiny

Gabriel L. K. Martiny

Advokat og partner (H)

Casper Vahr Glorvigen

Casper Vahr Glorvigen

Advokat (L)