Derfor bør du få gennemgået dit testamente med jævne mellemrum

Derfor bør du få gennemgået dit testamente med jævne mellemrum

Derfor bør du få gennemgået dit testamente med jævne mellemrum
Udgivet den 25. sep. 2025

Del artiklen

Et testamente er en vigtig juridisk disposition, der sikrer dine ønsker, når du ikke længere er her. Mange tror, at når testamentet først er oprettet, så er der ikke grund til at kigge på det igen. Men samfundsforhold, lovgivning, din egen livssituation og dine arvingers situation kan ændre sig over tid – og det gør dine behov og ønsker måske også. Derfor er det vigtigt at gennemgå dit testamente med jævne mellemrum for at overveje, om testamentet fortsat opfylder dine behov og ønsker.

Forhold kan, der kan ændre dit testamente

Testamentet er et levende dokument, og mange kan have behov for at få det tilpasset. Nogle af de forhold som kan gøre, at du skal overveje at ændre dit testamente, er følgende:

Testamente online
  • Ændringer i familiesituationen

Livet er dynamisk, og det samme bør dit testamente være. Har du giftet dig, fået børn, blevet skilt, eller er der kommet børnebørn til? Måske er en arving gået bort? Disse ændringer har stor betydning for, hvordan din arv bør fordeles. Et testamente, der ikke er opdateret, kan føre til utilsigtede konsekvenser og konflikter mellem arvingerne.

  • En arving har gæld

Hvis en arving har gæld, er der risiko for, at arven havner hos arvingens kreditorer. Du kan derfor overveje, om den pågældende arving skal begrænses til alene at modtage sin tvangsarv – hvis du ikke ønsker at dine penge skal havne hos arvingens kreditorer.

  • Lovgivningen ændrer sig

Arveloven, skatte- og afgiftsregler bliver løbende justeret. En regel, som var gældende, da du skrev dit testamente, kan være blevet ændret eller helt afskaffet. Det betyder, at det, du har besluttet, måske ikke længere får den ønskede virkning, eller at din boafgift bliver højere end nødvendigt. En opdatering kan sikre, at testamentet stadig er optimalt i forhold til gældende regler.

  • Nye værdier og ønsker

Måske er dine personlige værdier eller prioriteter ændret. Du kan have fået et nyt syn på velgørende organisationer, nye relationer du ønsker tilgodeset, eller ændret holdning til, hvem der skal være arving eller bobestyrer, hvis du har angivet en sådan. En gennemgang giver dig mulighed for at afspejle dine aktuelle ønsker og værdier præcist.

  • Sikkerhed for dine efterladte

Et klart og opdateret testamente mindsker risikoen for arvestridigheder. Hvis testamentet er præcist og tidssvarende er der mindre er risiko for tvivl og uenigheder. Dine efterladte vil i forvejen stå i en sårbar situation, og et velgennemtænkt testamente kan være en stor hjælp i en svær tid.

Hvis der er uklarheder i det eksisterende testamente, er det væsentlig at få præciseret dine ønsker, sådan at der ikke er tvivl om, hvad dine ønsker var.

  • Praktiske og økonomiske hensyn

Har du ændret din formue, solgt fast ejendom eller stiftet et kapitalselskab (A/S eller ApS), kan der også være grund til at opdatere testamentet.

Bemærk, det er meget individuelt og listen er ikke udtømmende.

Læs også: Skal jeg oprette testamente

Få hjælp fra erfarne advokater

Hos WTC advokaterne er vi specialiserede i at udarbejde af testamenter og kan hjælpe dig med at sikre, at dit testamente er tidssvarende og opfylder dine ønsker og behov.

Sørg for, at du træffer en informeret beslutning – kontakt os i dag for at få den hjælp, du har brug for.


Har du spørgsmål?

Hvis du har brug for hjælp, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Del artiklen

Del artiklen med dit netværk