fbpx

Deling af pension ved skilsmisse

Har du spørgsmål?

Hvis du ønsker at høre mere, eller har spørgsmål til artiklen, så er du velkommen til at kontakte os.

Deling af pension ved skilsmisse

Deling af pension ved skilsmisse

Hvis du bliver skilt, påvirker det ofte din økonomiske situation. Det er blandt andet en god idé at gennemgå dine pensionsordninger og undersøge eventuelle kompensationsmuligheder.

Rimelige pensionsordninger

I udgangspunktet beholder I hver især jeres pensioner, hvis I bliver skilt – medmindre de ikke er ”rimelige”. Der er tale om ”rimelige” pensionsordninger, hvis I begge har de sædvanlige arbejdsmarkedspensionsordninger eller tilsvarende.

Hvis du har indbetalt et større beløb til din pensionsordning end sædvanligt, betragtes det overskydende beløb ikke som ”rimeligt”. Dette beløb indgår således i formuedelingen ved skilsmisse, og skal derfor deles ligeligt imellem jer. Hvis I har indgået en ægtepagt, hvor I har aftalt en anden måde at dele jeres pension på, så er det ægtepagten, der er gældende.

Det er Skifteretten der vurderer, om en pensionsordning er ”rimelig” eller ej. Spørgsmålet om ”rimelige” pensioner er dog kun relevant, hvis I har været gift i mere end 5 år. Hvis I har været gift i under 5 år, beholder I altid jeres egne pensioner.

Accepter marketing cookies for at se videon.

 

Kompensationsmuligheder

Skifteretten kan i særlige situationer beslutte, at den ene ægtefælle skal modtage kompensation fra den anden part.

Det kan enten være i form af fællesskabskompensation eller rimelighedskompensation:

Fællesskabskompensation

Der er mulighed for fællesskabskompensation, hvis den ene part har mindre pension, fordi vedkommende har arbejdet mindre af hensyn til familien eller den anden ægtefælle.

Muligheden for fællesskabskompensation vil typisk være relevant at overveje, hvis du har afholdt barselsorlov, forældreorlov eller arbejdet på nedsat tid af hensyn til familien (børnene).

Fællesskabskompensation forudsætter, at der ikke er tale om bagateller. Hvis pensionstabet er mindre end hvad der svarer til 2 års pensionsindbetalinger, betragtes dette som en bagatel, og der vil ofte ikke være mulighed for at modtage fællesskabskompensation.

Rimelighedskompensation

Rimelighedskompensation skal sikre, at den ene ægtefælle ”ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende”.

Der er en lang række betingelser, der skal være opfyldt, for at man kan få tilkendt rimelighedskompensation. Nogle af de centrale betingelser er, at ægteskabet skal have været af længere varighed, og at der er stor forskel i værdien af ægtefællernes pensionsrettigheder.

I skal have været gift i mindst 15 år, før det i lovens forstand er et ægteskab af længere varighed. Det vil dog ofte også regne med, hvis I har haft et forudgående ægteskabslignende samliv med økonomisk fællesskab.

Der er tale om en stor forskel i værdien af ægtefællernes pensioner, når forskellen i de årlige løbende udbetalinger overstiger et vis beløb, som formentlig ligger over kr. 50.000 (i forbindelse med lovens vedtagelse i 2006, blev beløbet sat til kr. 50.000).

Når Skifteretten skal vurdere, om den ene part skal betale rimelighedskompensation, ligger de desuden vægt på, om den pågældende eksempelvis har modtaget et stort beløb i forbindelse med formuedelingen.

Såfremt en ægtefælle er berettiget til kompensation, fastsættes denne typisk til et skønnet afrundet beløb.

Har du behov for hjælp i forbindelse med en skilsmisse?

Du er altid velkommen til at kontakte WTC advokaternes familieretsafdeling, hvis du har spørgsmål i forbindelse med din separation eller skilsmisse.

Print Friendly, PDF & Email

Kontakt en ekspert på området

Ditte Kjeldgaard

Ditte Kjeldgaard

Advokat

Jan Aarup

Jan Aarup

Advokat og partner (H)

Nete Dahl-Sørensen

Nete Dahl-Sørensen

Advokat (L)

Gitte Wichmann Mortensen

Gitte Wichmann Mortensen

Advokat (L)

Lone Mørch

Lone Mørch

Advokat (L)