Barnets lov trådte i kraft 1. januar 2024 og skærper børns rettigheder markant – men hvad betyder det egentlig for børnene?
Tilbage i 2011 trådte reformen Børnene Først i kraft. Reformen har fokus på børns rettigheder og deres behov for nærhed og omsorg, og ikke mindst at der skal sættes tidligere og mere kvalificeret ind, når børn har brug for det. Som et resultat af Børnene Først og Barnets Reform, trådte Barnets Lov i kraft den 1. januar 2024. Barnets lov giver blandt andet børnene større inddragelse og involvering i sager, der omhandler dem.
De overordnede formål med reformen er:
- At sikre kontinuitet i anbringelsen
- At sikre stabil og nær voksenkontakt for udsatte børn
- At styrke hensynet til barnets tarv frem for hensynet til forældrene
- At sikre udsatte børns rettigheder
- At sikre en tidlig tværfaglig indsats (f.eks. udveksling af følsomme oplysninger mellem skole, sundhedspleje, dagtilbud og sociale myndigheder)
- At sikre mere kvalitet både i sagsbehandlingen og sørge for en tidlig indsats
- At sikre bedre rammer for kommunernes indsats, herunder afbureaukratisering
De overordnede formål omsættes i praksis gennem en række konkrete tiltag, der skal sikre, at intentionerne bag reformen realiserer.
Af konkrete tiltag kan bl.a. nævnes:
- Reformen yder mere støtte til forældre i forbindelse med, at et barn anbringes.
- Børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, får tildelt en støtteperson – og gerne en i barnets netværk, der kan fungere som stabil voksenkontakt med positiv betydning for barnet/den unges udvikling.
- Tilsyn blev med reformen øget fra én til to gange årligt. Der skal ske opfølgning og revision af handleplanen ved disse tilsyn.
- Barnets ret til samvær udvides til også at omfatte søskende, bedsteforældre eller andre nære familierelationer afhængig af barnets behov. Hertil kommer at søskende i videst muligt omfang skal anbringes sammen.
- Underretningspligten blev med reformen skærpet og indtræder nu allerede, når fagpersoner under deres erhverv får grund til at antage, at et barn eller den unge kan have behov for særlig støtte.
- Børn over 12 år (tidligere var det 15 år) fik med reformen i første omgang klageret i forhold til kommunens beslutninger om foranstaltninger, herunder samvær, kontakt og anbringelse, valg af anbringelsessted, ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket samt hjemgivelse og hjemgivelsesperiode. Alderen er nu ændret til 10 år med Barnets Lov.
Barnets lov samler reglerne om særlig støtte til børn ét sted og skal derfor betragtes som en hovedlov på området. Førhen var mange af bestemmelserne, der nu findes i Barnets lov medtaget i Serviceloven.
Nogle af de ting som Barnets lov omfatter er:
- Målgruppen er alle børn uanset, hvordan et støttebehov er opstået. Denne lov gælder uanset om behøvet for støtte er opstået på grund af sociale forhold, fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser eller andre årsager.
- Der tages udgangspunkt i barnet eller den unges perspektiv, behov for hjælp og de ressourcer, som barnet har eller mangler.
- Der er givet en bredere adgang for kommuner til at anbringe børn udenfor hjemmet.
- Et barn har bl.a. med Barnets lov fået partstatus allerede i en alder af 10 år i modsætning til tidligere, hvor det var 12 år.
- Et barn har nu også mulighed for at kunne opsøge hjælp uden forældrenes samtykke.
Hvad betyder Barnets Lov for anbringelser uden for hjemmet?
Der er givet en bredere adgang for kommunerne at gribe tidligere ind og anbringe børn uden for hjemmet. Der har dog lydt en kritik af, at lovteksten i Barnets lov er uklar, og det kan i værste fald resultere i, at det ikke placeres et kvalificeret sted med kvalificeret personale. Der har været udtalt kritik af at loven ikke præcist foreskriver hvordan tilsyn af anbringelsessteder foregår. Der er derfor ikke kontrol med, at f.eks. et tilsyn med et barn gennemføres, uden at personalet er til stede, så barnet kan tale frit.
Partstatus for børn
Når et barn opnår partstatus, betyder det, at barnet dels skal inddrages i beslutninger om dem, men også at de kan klage over de beslutninger og afgørelser, der bliver taget, bede om aktindsigt og blive repræsenteret af en advokat.
Rettighed til selv at vælge samvær
Et barn har med Barnets lov ret til at sige nej til samvær med en forælder i en periode. Barnet kan også anmode om, at der en støtteperson tilstede under et samvær, hvis barnet ønsker det.
Barnets lov er forholdsvis ny, og der vil stadig være usikkerheder i forståelsen af den. Men hovedtanken har været at styrke børns rettigheder og deres mulighed for støtte og omsorg.
Sådan hjælper WTC Advokaterne dig med sager vedrørende Barnets lov
Hos WTC Advokaterne er vi eksperter i familieret, og vi rådgiver dig professionelt og sikrer, at barnets rettigheder og interesser altid varetages korrekt.
Vores erfarne advokater kan hjælpe dig med at forstå lovens konsekvenser, sikre barnets rettigheder og interesser, og navigere i sager om anbringelse, samvær, partstatus og underretninger. Hos os får du en pålidelig samarbejdspartner, som prioriterer barnets tarv og dine juridiske rettigheder højt.
Læs også: Skal børnenes høres i forbindelse med forældrenes konflikt om bopæl og forældremyndighed?
Har du spørgsmål?
Hvis du har brug for hjælp, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Kontakt en ekspert på området
