Barnets bedste er et centralt begreb i sager om forældremyndighed, bopæl samt samvær, hvor forældreansvarsloven foreskriver, at alle beslutninger skal træffes ud fra, hvad der er barnets bedste.
Begrebet barnets bedste er ikke nærmere defineret i loven, hvorfor afgørelse i sagerne ofte bygger på et subjektivt skøn, foretaget af dem der behandler forældreansvarssagerne. Der er mange parametre som kan indgå i en vurdering om barnets bedste, herunder barnets tilknytning til begge forældre, barnets hverdag, forældrenes samarbejde og stabilitet for barnet.
Højesteret har i en nylig dom om samvær med biologisk mor efter adoption uden samtykke, nærmere præciseret, hvordan begrebet barnets bedste skal fortolkes.
Problemstillingen i sagen
Problemstillingen i sagen var blandt andet, hvorvidt den biologiske mor skulle have ret til at modtage billeder af barnet, selvom det ikke ville være bedst for barnet, da barnet ikke ville have kendskab til, at den biologiske mor ville modtage billederne.
WTC advokaterne, der repræsenterede moderen, der søgte om billeder, anden kontakt og samvær, procederede i Højesteret for, at begrebet barnets bedste måtte fortolkes således, at det ikke måtte være til skade for barnets helbred og udvikling.
4 ud af 5 dommere var enige med WTC advokaterne i denne vurdering og anførte i dommen, at ”der ved vurderingen af spørgsmål om bl.a. samvær skal lægges særlig vægt på barnets bedste, men at der også skal tages hensyn til den biologiske mors interesser i det omfang det kan ske uden skade for barnets helbred og udvikling.”
Dommen er et vigtigt pejlemærke i fortolkning af barnets bedste
Dommen er et vigtigt retssikkerhedsmæssigt pejlemærke i forhold til fortolkningen af barnets bedste – et begreb som ellers kunne opfattes som elastik i metermål, hvor domme og afgørelser alene ville bygge på et subjektivt skøn og indtrykket af parterne og sagens akter.
Selvom sagen omhandlede samvær efter adoption uden samtykke, vil Højesterets præmisser ligeledes få betydning i almindelige samværssager, hvor domstolene ikke blot skal vurdere, hvad domstolene finder er barnets bedste. Domstolene er ligeledes nødt til at tage hensyn til forældrenes interesser i det omfang det ikke vil være til skade for barnets helbred og udvikling.
Dommen var i øvrigt historisk, idet Højesteret for anden gang skulle behandle den samme sag, da Højesteret tidligere havde hjemvist sagen til ny behandling. Begge gange var Højesteret enig med appellantens advokat i dennes argumentation i sagen.
Læs også: Skal børnenes høres i forbindelse med forældrenes konflikt om bopæl og forældremyndighed?
Har du spørgsmål?
Hvis du har brug for hjælp, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Kontakt en ekspert på området
