Aktieselskaber og anpartsselskaber – selskabets vedtægter i forhold til ejeraftale

Gå tilbage

Aktieselskaber og anpartsselskaber – selskabets vedtægter i forhold til ejeraftale

Den retlige regulering af et selskab kan inddeles i flere niveauer: Lovgivningen (selskabsloven), selskabets vedtægter og aftaler mellem kapitalejerne.

Selskabets vedtægter kan betragtes som et selskabs forfatning (grundlov), der udgør det retlige grundlag for selskabets eksistens, og som virker under hensyntagen til gældende lovgivning. Selskabets vedtægter binder selskabets organer, ligesom også ejerne af selskabet er bundet af selskabets vedtægter. Selskabets vedtægter er offentligt tilgængelige.

Ejeraftaler (tidligere kaldet anpartshaveroverenskomster og aktionæroverenskomster) regulerer forholdet mellem kapitalejerne (aktionærer og anpartshavere) af selskabet i deres interne forhold, og ejeraftaler er modsat selskabets vedtægter ikke offentligt tilgængelige. Dette muliggør, at kapitalejerne kan hemmeligholde deres interne aftaler vedrørende selskabet for offentligheden. Særligt dette element har været væsentligt for kapitalejere igennem tiderne, idet ejeraftaler har reguleret væsentlige forhold vedrørende selskabet.

For kapitalselskaber er udgangspunktet, at beslutninger på selskabets generalforsamling træffes med et simpelt flertal. Visse ændringer, herunder ændringer i selskabets vedtægter, kræver dog et mere kvalificeret flertal, typisk 2/3 flertal.

Det fremgår af selskabslovens § 82, at aftaler indgået mellem ejerne af et kapitalselskab ikke er bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen.

Konkret betyder dette, at et kapitalselskab ikke er bundet af en ejeraftale, da selskabet ikke er part i aftalen. En ejeraftale er en privatretlig aftale, der indgås mellem kapitalejere. En tilsidesættelse af en ejeraftale kan ikke medføre, at en generalforsamlingsbeslutning bliver ugyldig, ligesom selskabets tiltrædelse af en ejeraftale ikke har nogen retsvirkning for selskabet. Den selskabsretlige gyldighed af en generalforsamlingsbeslutning beror således alene på selskabsloven og selskabets vedtægter. En dirigent på en generalforsamling har således hverken pligt eller ret til at inddrage en ejeraftale i forbindelse med stemmeafgivelse på generalforsamlingen. Dirigenten skal alene vurdere, om stemmer afgivet på en generalforsamling er korrekt afgivet efter de selskabsretlige regler og i overensstemmelse med selskabets vedtægter. Dirigenten hverken kan eller skal vurdere, om stemmen er i strid med en ejeraftale, eller eksempelvis om overholdelse af ejeraftalen vil være en fordel for selskabet.

På denne baggrund bør kapitalejere særligt vurdere, om selskabets vedtægter indeholder relevante bestemmelser, der ikke sjældent alene har været tilgængelige i en ejeraftale. Særligt bør kapitalejerne forholde sig til, om følgende punkter fremgår af selskabet vedtægter

  • forhold der beskriver selskabets kapitalforhold, stemmeretsbegrænsninger og også bemyndigelse til kapitaludvidelser m.v.
  • bestemmelser om overdragelse af kapitalandele f.eks. forkøbsret, samtykkekrav eller indløsningsbestemmelser.
  • bestemmelser om at visse beslutninger kræver enighed eller andre skærpede vedtagelseskrav, eller at visse kapitalejere er tillagt veto-rettigheder overfor nærmere bestemte generalforsamlingsbeslutninger.
  • bestemmelser om at visse kapitalejere eller andre har ret til at udpege personer til selskabets øverste ledelsesorgan eller det centrale ledelsesorgan.

Ønsker parterne eller kapitalejerne ikke offentlighed omkring ovennævnte forhold, anbefales kapitalejerne som minimum at indsætte en bestemmelse i ejeraftalen, der nærmere regulerer konsekvenserne af en stemmeafgivelse på en generalforsamling, der er i strid med ejeraftalen men i overensstemmelse med selskabets vedtægter og selskabsloven i øvrigt.

Du er velkommen til at kontakte advokat David Slatcher, såfremt du ønsker rådgivning om ovennævnte.